Lidt mere end middelmådigt
Populær
Darkest Hour kører i princippet på genremæssig autopilot, men forstår dog at tilføje det nødvendige ekstra.
02. The World Engulfed In Flames
03. Savor The Kill
04. Man And Swine
05. Love As A Weapon
06. Your Every Day Disaster
07. Violent By Nature
08. Purgatory
09. Severed Separates
10. Wound
11. Terra Solaris
12. Beyond The Life You Know
Amerikanske Darkest Hour spiller på overfladen og ved første lyt en potent, men dog anonym udgave af den hybrid mellem død og heavy metal, som kan kaldes for metalcore – altså vokalen fra det hårde, men mere skrigende, duka-duka-rytmer, og så melodien: igen i vokalen, men i høj grad også i guitarerne.
Således masser af riffs, der har nynne-potentiale, såvel om fristende tendenser for løstsiddende nakker, der vil headbange. Ved siden af dette er der ligeledes kun potente soloer, af den slags der ikke kun består af lir, men er baseret på hjerneaktivitet og følelser frem for hurtige fingre.
Alt sammen noget der berettiger til en middelbedømmelse, fordi det rækker langt men ikke til tops, eftersom fraværet af selvstændighed og originalitet på metalcore siden er for stor.
Flersidet metalcore
Heldigvis har det Washington D.C.-baserede band også andre aspekter i deres musik, og det trækker dem væk fra at være en kopi af en kopi af noget, man har hørt før. Darkest Hour satser selvfølgelig på metal, men undervejs kommer man også forbi længere stemningsfulde passager, der ikke har meget med genren at gøre, og det er med til at give de hårdere stykker både modspil og kontrast. Det dufter en smule af eftertænksomhed og lyst til at være mere end gennemsnittet.
Det er selvfølgelig ikke banebrydende, men bare en medvirkende årsag til, at 'The Human Romance' bliver mere end lidt brutalitet krydret med aggressive finter og råb og skrig – selvom de faktisk også gør den slags ganske udmærket.