Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF'13: Lærlingens eget værk

Populær
Updated
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk
RMF'13: Lærlingens eget værk

Bill Robinson og Decrepit Birth leverede en jævn omgang dødsmetal, der blev afsluttet med manér, da der blev plads til et cover af hedengangne Death.

Spillested
Dato
13-04-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Decrepit Birth er nok mest kendt for at være det band, hvor forsanger Bill Robinson slår sine folder. Bill bliver også brugt af mægtige Suffocation, når deres egen forsanger Frank Mullen ikke har mulighed for at turnere med bandet pga. arbejde. Denne gang er Bill dog med sit eget band Decripit Birth på turné, og det er ikke kun Suffocation, der kommer i tankerne, når de spiller live.

For Bill Robinson både ligner og opfører sig som Chris Barnes fra Six Feet Under. En spøjs karakter med dreadlocks, stor, filtret skægpragt og et vejrbidt ansigt. Samtidig er han en smule manisk på scenen og kommer med spøjse udmeldinger mellem sangene. Som da han på et tidspunkt gerne ville have sig en lille ryger og spurgte, om der var nogen blandt publikum, der kunne hjælpe ham. Altså, han skulle nok selv betale, for han er jo en mand, der godt kan klare sig selv og sådan noget. Det blev sådan lidt pjattet.

Men Decrepit Birth spiller solidt. Det er brutal dødsmetal med et teknisk touch, og der er derfor ikke langt til Suffocation og Six Feet Under. Det her er bare Bill Robinsons eget band. Og det når altså ikke helt samme højder som de andre bands.

Den karismatiske forsanger forstår dog at sætte trumf på til sidst. Et jævnt show hæver sig lige pludselig, da han til sidst lige giver et kald til den nu afdøde Chuck Schuldiner, og bandet slutter af med at spille 'Crystal Mountain' fra Deaths 'Symbolic'-plade. En herlig afslutning, der fik hele salen til at synge med. Der er i dag alt for få bands, der lige river et hurtigt covernummer af til sidst. Det er, som om det er blevet forbudt, eller der er konsensus om, at man ikke vil gøre det. Jeg synes. det er fint. Det tager intet fra bands' egne numre. Her blev det en hyldest til Chuck Schuldiner, og Decrepit Birth spillede sangen flot. For det alene får de lige en ekstra pind i karakterbogen. Nedenfor kan ses 1:49 af sangen, der blev foreviget af bassisten i Ferocity: