Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et goldt verdenshav

Updated
Et goldt verdenshav

Med deres femte album markerer Drug Honkey sig som et af de væsentligere nyere doom metal-bands fra Amerika. 'Cloak of Skies' er en plade, der både udfordrer og tilfredstiller.   

Kunstner
Titel
Cloak of Skies
Dato
05-05-2017
Genre
Trackliste
Pool Of Failure
Sickening Wasteoid
Outlet Of Hatred
(It's Not) The Way
The Oblivion Of An Opiate Nod
Cloak Of Skies
Pool Of Failure (JKB Remix)
Karakter
4

Drug Honkey er et band fra Chicago, der siden deres selvbetitlede debutplade i 2002 på forholdsvis egne betingelser og med udgangspunkt i doom metal har formået at blive ved med at sende mere eller mindre genreudfordrende plader på gaden. De første tre plader fra henholdsvis 2002, 2005 og 2008 udgav Drug Honkey selv, mens deres forrige udspil, 'Ghost in the Fire', udkom på Diabolical Conquest i 2012. I maj var de så klar med deres femte studieplade, 'Cloak of Skies', der udkom på det forholdsvis nye Transcending Obscurity Records. Den har vi endelig fået lyttet til.

Da Drug Honkey i 2014 spillede på Roskilde Festival, karakteriserede vores skribent bandets musikalske stil med følgende beskrivelse: "Frontmand Paul Gillis' pinselsvokal og guitarriffene, der kommer i rustvognstempo, trækker på den svenske doom/dødsmetal-scene i de tidligere 1990'ere, hvor især Abruptum og det tidlige Katatonia lyder som mulige inspirationskilder. Særligt Drug Honkeys seneste plade, 'Ghost in the Fire', er en tour de force i musikalsk depression". Det er fem år siden, at 'Ghost in the Fire' udkom, men Drug Honkeys musikalske stil har heldigvis ikke forandret sig meget siden da.

De forandringer, som de mellemliggende år dog har ført med sig, synes kun at have været til det bedre. Hvor 'Ghost in the Fire' forbliver mere spændende end egentlig god, adskiller størstedelen af de seks numre på 'Cloak of Skies' sig ved rent faktisk at være gode sange. Enten har bandet fået en bedre forståelse for det at skrue tunge hooks og stærke melodier sammen, eller også er de først nu for alvor blevet interesserede i at give traditionel utraditionel undergrundssangskrivning et reelt forsøg. Drug Honkey gør sig stadig i ekstremmusik, som placerer sig langt væk fra de musikalske strømninger, der karakteriserer mainstreammusikkens festbefængte verdenshave, og som blandt andet på 'Cloak of Skies'' titelnummer lige så vel kan placeres i den unavngivne genreboks som i doom metallens. Selvom man også kunne namedroppe My Dying Bride som en tydeligere inspirationskilde, dyrker Drug Honkey på 'Clock of Skies' lydligt set nu engang et goldt verdenshav, også bestående af inspirationer fra blandt andet sludge.

Samtidig giver det mening, at bandets trommeslager, Adam Smith, i 90'erne var en del af Chicagos ravescene. Der er vel omtrent lige så meget elektronisk mørke over den underliggende fernis, som 'Cloak of Skies' står og falder med, som der er mørk psychedelika over doom-skidtet. Det vil ikke være forkert at drage paralleller også til Godflesh og Dark Buddha Rising, og det er selvfølgelig heller ikke tilfældigt, at netop Mr. Godflesh, Justin K. Broadrick, har lavet et remix af pladens åbningsnummer 'Pool of Failure'. Remixet følger med som et bonustrack. Hvor bandets forkærlighed for den elektroniske musik på deres forrige udspil dukkede op i mindre bidder og blandt andet kom til udtryk via en vokal, der med mellemrum var svøbt ind i en art electronica-filter, er det elektroniske generelt mere implementeret på 'Clock of Skies', hvilket klæder udspillet. At kalde Drug Honkey for industrial-doom vil ikke være helt ved siden af.

Derudover lyder 'Cloak of Skies' bedre, end Drug Honkey formentig nogensinde har gjort før. Produktionen lyder mere nuanceret, tør man sige professionel, hvilket i denne kontekst er positivt. Om den rent faktisk også er mere professionel, eller om den er indspillet i en tåge af stofvanvid og nihilistiske fuckfingre til alt det bestående, tør jeg ikke sige. Drug Honkey spiller dog musik, der er betinget af, at man får lortet at føle inde under huden, hvilket man gør bedre og mere intenst på 'Cloak of Skies', end man har gjort i selskab med Drug Honkey tidligere.

Drug Honkey er kort og godt gået hen og blevet et navn, man ser frem til forhåbentlig at høre meget mere til fremover. I mellemtiden bør alle med den sande metalfeber i blodet stordyrke 'Cloak of Skies'.