Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

For meget som andre

Populær
Updated
For meget som andre

Københavnske Embracing Sickness viser med udgivelsen 'Smile', at de har en god forståelse for den valgte genre og har teknikken i orden, men savner selvstændig identitet og en mindre flad produktion.

Titel
Smile
Dato
29-11-2013
Karakter
2

Der smiles passende på fotoet på promoteksten, der fulgte med anmeldereksemplaret af Embracing Sickness' første udgivelse 'Smile', der indeholder tre sange, der er produceret, mixet og mastereret af bandet selv. Her støder bandet på den første hæmsko i en tid, hvor demoer i stor stil er blevet topprofessionelle og ofte indspilles i samme studier, som nogle af de større bands i metallen bruger (egentlig synd, når man tænker tilbage på den kultur, der lå i kassettebånd og tape-trading i 80'erne. For ikke at tale om, at noget musik faktisk var federe i den rå, underproducerede facon).

Guitarerne har desværre ikke rigtigt det der "oomph!" og savner i den grad bund, og så lyder trommerne lidt pappede, til tider med en lilletromme, som måske har fået et skud reverb for meget. Men... når det nu er sagt, og man sætter udgivelsen lidt på repeat, så kan man faktisk fint med lidt tålmodighed komme ind i bandets univers, for instrumenterne træder alligevel tydeligt nok igennem, og niveauerne mellem de respektive støjkilder sidder ganske passende.

Embracing Sickness kalder sin musik for progressiv metalcore og kommer samtidig med udsagnet, at det er en svær genre at begå sig i Danmark. Og man behøver ikke kende mange metalfans, før man har hørt folk vrænge på næsen af ordet "metalcore". Men Embracing Sickness' største udfordring er ikke genren, men at finde deres egen indgangsvinkel. Det lyder nemlig meget inspireret af Scarred by Beauty, og da de netop gør det så godt, at de er urokkelige på deres trone for den slags musik, så er det en lidt "farlig" vej at gå.

Udmærket melodisk sans

Der er nogle iørefaldende og lækre melodiske detaljer i bandets musik, specielt fænger åbneren 'Since Then' godt, men hvor ruten mod førnævnte SBB fraviges lidt, lyder det lidt hen af Shai Hulud, når melodierne bliver mere fremtrædende. Næppe et band, de unge københavnerknægte selv vil nævne som inspiration, men ikke desto mindre, lyder det derhenad. Når kaosknappen aktiveres mere - det må være her, betegnelsen "progressiv" skal komme til sin ret - så lyder det lidt hen af Iwrestledabearonce. Selvom bandet via produktionen blandt andet leger med et elektronisk udtryk for en stund, så er der ikke nogen af disse afstikkere, som får bandet til at lyde som noget, man ikke har hørt før.

Bandet spiller faktisk godt, og der leges lidt med både musik og produktion, så selvom dommen over udgivelsen måske virker lidt hård, så forventes det herfra, at bandet med lidt mere rutine under huden vil kunne komme stærkt igen med nogle stærkere kompositioner og en lyd, som har større lyst til at smække lytteren en håndmad - serveret med et smil, naturligvis!