Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metal Magic Festival 6: Solidt sammenspil og klassisk metal

Updated
Metal Magic Festival 6: Solidt sammenspil og klassisk metal

Det var med spænding, at undertegnede havde set frem til koncerten med hollandske Emerald ved årets Metal Magic Festival.

Heldigvis blev forventningerne delvist indfriet. Emerald blev dannet for 30 år siden i Holland. Bandets stil er traditionelt heavy metal, men inspiration fra bl.a. Saxon og Iron Maiden. Bandet har så vidt vides kun et enkelt album på samvittigheden, hvilket ligger helt tilbage i midtfirserne. Men Emerald strider alligevel videre på metallens hårde vej – og heldigvis for det.

På en festival, der især var præget af black metal, dødsmetal og thrash metal, var det en fornøjelse at opleve et band som Emerald skille sig lidt ud og forfægte den stil, som prægede vel nok metalgenrens storhedstid i 1980’erne.

OK – Sangeren (Bert Kivits) havde garanteret meget lettere ved at nå de høje toner grænsende til falset, som bandet har valgt at lægge de vokale sekvenser i sangene i. Men hvad – det ville vel også være utænkeligt, at bandet skippede alle sangene fra ungdommens storhedstid.




Under alle omstændigheder blev jeg godt underholdt og nød Emeralds engagement og ikke mindst de to guitaristers fine sammenspil og soli.

Alt i alt en god koncert.