Undergrundens dreamteam
Den ene synger mørke folkesange om smerte og død. De andre synger grim og beskidt sludge om … også smerte og død.
2. Monolith
3. Out of Existence
4. Ancestral Recall
5. Magickal Cost
6. Into Being
7. The Valley
En del af Devilutions læserskare kender nok allerede Thou. De seks amerikanere er både enormt produktive og på en eller anden måde stadig ganske hemmelighedsfulde. ‘May Our Chambers Be Full’ bliver den halvtredsindstyvende udgivelse af en eller anden art fra Louisiana-punksludgernes hånd, og som det ny er med Thou, ved man ikke helt, hvad man går ind til.
Det femten år gamle orkester drysser nemlig både kreativitet og innovation ud over alt, hvad de laver, og udsendte således ikke mindre end fire plader i 2018. I fire forskellige genrer. Plus splits med både HIRS og fabelagtige Ragana. Derudover er de kendte for deres glæde ved at spille covers og har tidligere i år udgivet en hel plade med Nirvanasange. Sidst de spillede her i landet, fik de salen til at koge over med deres udgave af Misfits’ ‘TV Casualty’, omend vi heldigvis også fik lov at høre deres egne sange, ulig nogle af deres shows.
Lidt anderledes forholder det sig måske med kendskabet til Emma Ruth Rundle. Det hjælper nok, når vi fortæller at hun var med i den meget indflydelsesrige post-rock-supergruppe Red Sparowes. Siden 2014 har hun primært spillet solo,og har med sin mørke gotiske folk-musik udgivet adskillige fremragende plader – særligt den rystende ‘Marked for Death’ fra 2016. Privat er hun gift med gothcountrymusikeren Jaye Jayle, er udøvende billedkunster, og hun blev udvalgt som en af to kuratorer for den desværre aflyste Roadburn-festival i år.
Akkreditiverne er altså på plads på begge sider af denne kollaboration. Så er det på tide at dykke ned i den.
Dionysos og sandhedens bjerg
De syv skæringer kredser naturligvis om det fælles mørke, der er udgangspunktet for musikken, og overordnet set holder den sig inden for dette. Hvor Emma Ruth Rundle musik primært tager udgangspunkt i den akustiske guitar, hvor hun i øvrigt sætter nye standarder for, hvor forvrænget sådan en kan lyde, er vi her i Thous musikunivers, hvor hele tre guitarister bygger en tung mur af lyd rundt om sig.
På ‘May Our Chambers Be Full’ er det dissonante dog skruet noget ned i forhold til det vanlige, sandsynligvis for at sætte Rundles rene vokal i centrum, hvilket den også fortjener.
At Rundle er i centrum, betyder dog ikke at vi snydes for den ligeledes legendariske vokal fra Thous sanger Bryan Funck. På førstesinglen ‘Ancestral Recall’ fremvises et skoleeksempel på, hvordan hård og ren vokal kan blandes. Der er ikke tale om klassisk skønheden og udyret-dynamik her. Derimod går de to sangere ind i musikken på hver deres måde og lægger sig i hver deres lag, så den samlede soniske oplevelse rammer alle tangenter. Efter en solointro fra Rundle brøler Funck sig ind over det relativt afdæmpede musikalske tapet, og sammen udlægger de en historie om at overleve gennem generationerne, inden de i fællesskab ser Dionysos på en bro i Dresden, hvor de ombruses af krig og kaos, inden de igen møder guddommen på Sandhedens Bjerg i Schweiz og må se hemmelighederne i øjnene.
'Ancestral Recall er langsomt og dunkel og er også mest eksemplarisk for pladen, men alligevel skal det nummer, der stikker mest ud, også nævnes. Det er nemlig et af de mest spændende af de syv.
'Monolith', andettracket, er særligt interessant, næsten groovy i riffingen og præget af en særpræget vokalfæring fra Rundle, der skærer særligt afvekslende i omkvædets "mercy, mercy". En helt anden stemning præger sangen, der lægger sig tættere på en traditionel rockstruktur end resten og føres i avantgarden af Rundle og Funcks synkrone vokaler, hvor sidstnævnte virker som en lurende skygge af førstnævnte.
Teksterne er hemmelighedsfulde og mytologiske og kræver mere end en enkelt læsning at tolke til bunds, men fælles er det, at de behandler det mørke, frygten, angsten, ensomheden og vreden på en ekspressiv facon.
Den rullende og tunge bund fra Thous kompetente instrumentlinje giver den perfekte scene for de to sangeres sammenvævede vokaler og giver dem plads til både at komme langt ned og så højt op som nødvendigt.
Vokalerne er dog klart fokus på denne plade, og som fan af Thou kan man godt komme til at savne lidt aggression fra de øvrige musikere, at de ikke nøjedes med at lade Funck bære hele det aspekt.
Pladen er dog vellykket og et af de få eksempler på reelt gode samarbejder. Den absolutte førsteplads i den sportsgren holdes dog stadig af Sunn O))) og Boris med den 14 år gamle ‘Altar’. Det rykker ‘May Our Chambers Be Full’ desværre ikke ved.