Top 5 – Encyclopaedia Metallum-pakkekalenderen

Med en internetforbindelse er det ganske enkelt at lave sig sin egen metalpakkekalender, hvor man får udvidet sin horisont med bands, man aldrig havde hørt om. Denne uges top 5-skribent åbnede låger hos Encyclopaedia Metallum.

I min husholdning er det kun børnene, ja, faktisk kun den ældste, som hver morgen i december spændt kan se, hvad der gemmer sig bag lågen i julekalenderen, og om der skulle være en lille indpakket gave med en overraskende gave i.

Men jeg skal da ikke snydes, så når dagen er gået på hæld efter job og alt det praktiske, et familieliv nu bringer med sig, så er det min tur til metalpakkestreamingjulekalenderen! Og du skal være velkommen til at tage det gratis tip til dig. 

Legen er simpel, jeg går til www.metal-archives.com, og der går jeg i menuen og trykker "Random band". Skulle jeg i forvejen kende bandet, som kommer frem, så har jeg vundet et nyt klik, for formålet er jo at lære noget nyt. Da dette er en top 5, så har jeg snydt lidt og givet mig selv fem klik, selvom det i skrivende stund er snyd, for det er jo blot 1. december. Og jeg fik ikke brug for et ekstra klik, det var lutter ukendte navne for mig.

1. Oracle
Tilfældighedsgeneratoren i det omfangsrige arkiv på Metal Archives eller Encyclopaedia Metallum, hvad man nu lige finder nemmest at udtale, stikker mig et amerikansk band. Oracle. Som ikke må forveksles med to andre amerikanske bands. Der var de åbenbart ikke så forudseende, da de valgte navnet.

Et band fra 2016, som har begået nogle albums. Overordnet fortælles jeg, at det er melodic death/black metal. Jeg tjekker det seneste fuldlængdeudspil ud på Youtube. 'Seven Deadly Sins'. Genrebetegnelsen skal altså justeres med noget groove metal. Albummet starter lidt bedaget, det groovy i musikken er temmelig intetsigende, lidt numetal-agtigt på en sløv Slipknot-facon. Men gradvist bliver det bedre og "balladen" 'Lust' kan da et eller andet og er da en art melodisk semidød.



2. Mizmor
Jeg har her valgt den romaniserede facon af bandnavnet מזמור, for det var ligegodt kattens, som det ingen mening gav for mine øjne og tunge, som skulle udtale det. Igen amerikansk, men denne gang en omgang nihilistisk black, drone, doom. Enmandsband, naturligvis, det bliver hurtigt noget rod at være samarbejdende om nihilisme. Manden bag kalder sig A.L.N. Jeg fandt albummet 'Yodh' på Youtube. Støjende produktion, men der er nu et eller andet interessant i skiftende mellem det helt slæbende og så noget lidt mere imødekommende, som vel nærmest er en art blackgaze. Der er sgu også et eller andet dragende over coveret. 

Det kan et eller andet, det her. Jeg skal i hvert fald lytte til det noget mere.



3. Sigillum
Et mexicansk band, der er gået i opløsning. De sparsomme oplysninger fortæller, at bandet var aktivt fra 1992 til 2002, hvor den eneste registrerede udgivelse 'Hybrid' er fra. Youtube er igen en fremragende samarbejdspartner, og jeg finder nummeret 'Burial' fra nævnte album. Dødsmetal af den brutale slags, men dog en snert af melodi.

Det er ikke dumt, det rammer mig på nostalgien og min glæde for dødsmetal, men produktionen (og måske konverteringen af musikken til Youtube?) er lidt dåset. I betragtning af, at det skulle være fra 2002, så havde bandet nok haft bedre held med det i 1992, hvor det stadig ville have været forholdsvist friskt på dødsmetalscenen. Det havde passet fint ind på 'Fuck You We're from Denmark', hvis altså Sigillum havde været fra Hundested og ikke Chihuahua i Mexico.

Her har jeg vist ramt dybt ned i arkivet. I hvert fald er der kun 147, som før mig har hørt nummeret på Youtube. Men spændende da. Tak for gaven, Encyclopaedia Metallum!



4. Eternal Storm
Jeg er noget skeptisk ved bandnavnet alene, Eternal Storm. Og når jeg læser videre, at teksterne er om indre kampe, personlig udvikling osv., så kan man godt nå at tænke, at det med genrebetegnelsen melodic death metal nok er mere melodisk og følelsesladet end dødsmetallisk.

Det spanske band er dog udgivet på Transcending Obscurity Records, som godt kan ramme plet indimellem. Musikken, nummeret 'Detachment' fra bandets seneste skive 'Come the Tide', er ganske rigtigt meget melodisk, men der er nu også den hæse vokal, som man ville forvente fra melodisk dødsmetal. Der er lidt rigeligt sovs på nummerets guitarleads, men musikken glider uproblematisk ned, selvom det nok også er glemt for mig i morgen. Især hvis streamingkalenderen byder mig noget godt.



5. Ambasador Rous
"Hr. ambassadør! Ih, hvor de forkæler os i dag".  Beklager den ældgamle tv-reklame-reference, men jeg kunne bare ikke lade være. Og jeg bliver jo forkælet med nye bekendskaber i min lille julekalender her.

Slovensk black metal, hvis medlemmer sikkert morer sig meget med at råbe "Run Forest, run!", når de skal nå noget, for alle tre i bandet, kalder sig noget med "Forest...". Der er fx Forest Troubadour.

Ambasador Rous har eksisteret siden 2015 og har ikke landet en pladedeal endnu. Musikken er ganske oldschool, både i produktion og simple riffs (så vi taler oldschool i den norske forstand, ikke tilbage til Venoms black metal). Der er en del kor og ren vokal, udover skrigevokalen, og det er bestemt anderledes, men ikke altid så veludført. På det punkt er Batushka (i en vilkårlig variant af den slåskamp) noget længere fremme i både sangskrivning, udførelse og ikke mindst produktion.

Men et spændende lyt og helt sikkert noget, jeg ikke havde fundet uden min fine streamingjulekalender.