Skævt og smukt
Et Moriemur har med succes kigget mod Japan for inspiration og har tilsat spændende elementer til den eksperimenterende dødsdoom
'Tamashii no Yama' betyder noget i retning sjælens bjerg og er titlen på det fjerde album fra Et Moriemur, der er fra Tjekkiet, trods det at såvel albummets navn som sangtitler er på japansk. Artworket følger samme linje, og der er i instrumenteringen også en klar inspiration fra det japanske univers. Musikalsk er det en sammenfletning mellem dødsmetallisk doom og så det her smukke, atmosfæriske som i større eller mindre grad har inspiration fra en anden ende af verden, end den som Et Moriemur selv kommer fra. Resultatet er specielt og ganske berettiget i den kasse, der ofte får labelen avantgarde.
Det er det fjerde album fra tjekkerne siden bandets start tilbage i 2008, og det er gradvist blevet mere eksperimenterende, og bandets stil er næppe for alle nu. Men denne anmelder er ret solgt. Albummet åbnes lettere satset med fem minutters keyboard intro, der mod slutningen præsenterer albummets gæstemusikere på cello, fløjte og harpe. Introen vokser derefter sammen med 'Sagami', der fortsætter fangarmene overi 'Oshami' i et pirrende fletværk af spændende lydkulisser og en egentlig simpel dødsdoom, hvor det anderledes passer perfekt med det simple.
Vokalen er desperat, som Tomas Lindbergs i At the Gates, og kontrasten til den ofte smukke, keyboardramte musik skaber et bjergtagende rum. Et Moriemur har skabt en musik, der i sine smukke eller dystre elementer kan lyde som tidlig Saturnus eller nutidig My Dying Bride, mens den mere tunge, klagende undertone i musikken synes at trække på noget, som man kan genkende fra Esoterics funeral doom.
Produktionsteknisk er det som at fange et avantgarde album fra 1990'erne. Sådan noget som Monumentum, Arcturus eller Ved Buens Ende. Der er mere fokus på stemning end den fede metalliske guitarlyd. Men det gør mindre end ingenting, for det er i det samlede billede, at den store lytteoplevelse opstår. Et Moriemurs fjerde album er måske ikke helt dér, hvor førnævnte bands største udgivelser er landet som klassiske genreudgivelser, men 'Tamashii no Yama' er stadig et flot og tankevækkende album til de rolige stunder, hvor der plads til smukke toner i nattemørket.