Aggressiv og fed metal i form af Fainting Pace
Updated
Kong Kent dykker ned i undergrunden med Fainting Pace Dansk metal er heldigvis ikke kun begrænset til den håndfuld navne der får langt den største opmærksomhed. Dybt nede i den danske muld eksisterer morgendagens navne, og fra Næstved er Fainting Pace klar til at gøre krav på sin plads i den danske metals annaler. De udsendte sidste år en demo der er kommet redaktionen for øre, og så leverer vi gerne vores umiddelbare mening herom.
Fainting Pace er et godt bud på noget tung thrashet metal. De skriver selv, at stilen er noget lig Machine Head, Korn, Sepultura og Ill Ninõ. På introen til ’Look Through My Eyes’ kan man sagtens høre, hvorfor de selv mener stilen minder om Machine Head, for her er guitarlyden genkendelig fra Bay Area-bandet.
Få sekunder inde gør Fainting Pace dog nummeret til deres eget, og det på en groovy facon der fødderne til at lege dobbelt luft-pedal. På ’One Day’ er det lige så meget Fear Factory og Rob Zombie man fornemmer de har fået inspiration fra. Den lidt industrielle lyd er i hvert fald genkendelig, mens de dog går noget tungere end nævnte inspirationskilder.
Kan de fortsætte med at udvikle sig, blive bedre og få spilletid rundt om i landet, så er der potentiale til at føje endnu et navn til dansk metals udvalg af kunstnere. De sætter et besvimende tempo, og vi kan kun håbe de selv kan følge med og fortsætte benarbejdet.
Fainting Pace er et godt bud på noget tung thrashet metal. De skriver selv, at stilen er noget lig Machine Head, Korn, Sepultura og Ill Ninõ. På introen til ’Look Through My Eyes’ kan man sagtens høre, hvorfor de selv mener stilen minder om Machine Head, for her er guitarlyden genkendelig fra Bay Area-bandet.
Få sekunder inde gør Fainting Pace dog nummeret til deres eget, og det på en groovy facon der fødderne til at lege dobbelt luft-pedal. På ’One Day’ er det lige så meget Fear Factory og Rob Zombie man fornemmer de har fået inspiration fra. Den lidt industrielle lyd er i hvert fald genkendelig, mens de dog går noget tungere end nævnte inspirationskilder.
Kan de fortsætte med at udvikle sig, blive bedre og få spilletid rundt om i landet, så er der potentiale til at føje endnu et navn til dansk metals udvalg af kunstnere. De sætter et besvimende tempo, og vi kan kun håbe de selv kan følge med og fortsætte benarbejdet.
