Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Knap så Super Mario

Populær
Updated
Knap så Super Mario
Knap så Super Mario
Knap så Super Mario
Knap så Super Mario
Knap så Super Mario

Efter en vaklende start lykkedes det stenerrockens gudfædre i Fatso Jetson at starte en regulær fest på trods af, at blot 20-30 publikummer havde fundet vej til Loppen.

Kunstner
Spillested
Dato
14-04-2010
Genre
Trackliste
1. The Untimely Death of the Keyboard Player
2. Jet Black Boogie (Memphis Slim)
3. Archaic Volumes (NY)
4. I’ve Got the Shame
5. Orgy Porgy
6. Play Dead (NY)
7. Magma
8. Bored Stiff
9. Pig Hat Smokin’
10. Light Yourself on Fire
11. Let Go
12. Died in California

Ekstranummer:
13. Too Many Skulls
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Dengang i 90'erne da Monster Magnet, Fu Manchu, Kyuss og senere Queens of the Stone Age ræsede udover sletterne og erobrede stenerrockens publikummer på tværs af kontinenterne, efterlod de et band i støvet, som ellers var med til at starte det hele: Fatso Jetson.

Italiener-brødrene Mario og Larry Lalli - der næsten kunne agere stand-ins for Mario og Luigi – har fra spillede fra barnsben sammen i 80'er-bandet Yawning Man, og dét foretagende mundede ud i Fatso Jetson, som i de senere år har ligget på vågeblus.

Men nu er Jetson på vej med en ny plade, og i dén anledning fandt d'herrer det tilsyneladende nærliggende at tage på en Europa-turné, uanset hvor underligt det så måtte lyde, at man gør det et par måneder FØR en udgivelse og ikke EFTER. Især, når man ikke har udsendt et album siden 2002.

Og vi var da heller ikke mange flere end 30 publikummer denne småsørgelige onsdag på Christianias Loppen.

Pete Townshend rødmer

Fatso Jetson er i dag udvidet til en kvartet med saxofonist og mundharpespiller Vince Meghrouni, der nu faktisk fungerer som omdrejningspunkt og nøglemedlem og som også havde fået spotten på midten af scenen.

Han lignede mest af alt en hobo, som brødrene Lalli kunne have samlet op uden for deres fælles restaurant/bar hjemme i Californien, men spille, det kunne han, hvilket vi fik understreget fra start via en udsyret version af 'The Untimely Death of the Keyboard Player', der tangerede fusionsjazz.

Men Jetson søgte hurtigt tilbage til rødderne med en lidt overraskende fortolkning af Memphis Slims 'Jet Black Boogie'. Alligevel VAR der bare et eller andet, der ikke svingede som det skulle. Måske savnede man bare 100 publikummer, der kunne have været der til at støtte bare en smule op om de hårdt kæmpende herrer på scenen.

Efter en håndfuld sange skete der dog heldigvis noget med den forrygende festlige levering af 'Orgy Porgy', som burde have kunnet få Pete Townshend til at rødme, mens også den nye sang 'Play Dead' sad lige i mellemgulvet.

At træde vande

At der er en logisk årsag til, at Fatso Jetson aldrig nåede med på vognen i sin tid, blev også åbenbaret i løbet af de fem kvarter på Loppen – sangene er simpelthen bare ikke gode nok.

Og når halvdelen af skidtet ikke holder vand, så hjælper det nok så meget, at man ryster genistreger som 'Pig Hat Smokin'', vidunderligt titulerede 'Light Yourself on Fire' og 'Died in California' ud af skjorteærmerne.

Især mod slut gjorde Fatso Jetson de fleste af aftenens tidligere skader gode igen, og det lykkedes at overvinde den beskedne publikumsmængde, men man forlod alligevel Loppen med en uforløst fornemmelse af at have overværet en knap så super Mario Lalli og hans slæng træde vande omkring en håndfuld stærke skud fra bøssen.

Men omvendt er man selv ude om det, når man forsøger at træde ud af glemslens skygge med en turné uden at have så meget som et enkelt album med i bagagen.

Pladen, som hedder 'Archaic Volumes', er desuden sat til at udkomme om en måned. Hvis nogen skulle spørge fra nogen. Og her er et nummer fra den: