RB 22': Da kabalen gik op
Five The Hierophant blev et must see da vi forberedte os til Roadburn. Vi fik mere end vi havde håbet på til en lækker, velspillet koncert, hvor instrumentkabalen gik op.
Vi kender sandsynligvis alle den der helt særlige følelse af at stå til en koncert og få følelsen af, at her er der noget større på spil. For undertegnede er Roadburn stedet, hvor den slags oplevelser, om ikke står i kø, så i hvert fald opstår med overskuelige mellemrum. Og som en anden junkie på vej til næste og bedre fix, håber jeg hver eneste gang på, at NU kommer den, Følelsen. Ind imellem skuffes man, men til Five The Hierophant sad den lige i skabet med deres doomy-jazzy-drony kombinationsmetal, der får indarbejdet såvel klassisk hårdtslående metalelementer som synth-dronede stykker, og dertil en særdeles catchy saxofon. For ikke at nævne de andre instrumenter, der finder plads i musikken, fx zitar og sav.
Vi kom til en koncert, hvor en god grundpuls lagde niveauet for resten af showet, og selv fotografen måtte vippe lidt med højre fod. Pulsen blev holdt igennem hårde, bombastiske stykker, og mere jazzede sax-dominerede intermezzoer, hvor også mellemøstlige elementer sneg sig ind. I modsætning til visse andre er jeg til falds for en god saxofon. Ikke den bløde, vamle elevator-muzak-sax, men den saxofon der skriger helt rigtigt, og jeg fik i rigt mål lige præcis det. Five the Hierophant bruger saxofon ligeså meget som en del af den dybe bund som et soloinstrument, der skiftevis samarbejder med og udfordrer de øvrige instrument. Jeg fik flere gange under koncerten associationer til blandt andre The Comet Is Coming med deres kombination af det tunge, det jazzede og det elektroniske, omend Five The Hierophant er væsentligt tungere og mere distortede. At saxofon har en plads i den tungere ende af det musikalske spektrum, fik vi slået fast til denne koncert.
Der var ikke meget vokal at spore igennem koncerten. Den blev til gengæld brugt effektivt til både dybe growl og skramlede voice-overs. Det var behageligt at kunne få lov til at fordybe sig i musikken på en lille kompakt scene, hvor alle elementer var hørbare, og hvor musikken var tilstrækkelig luftig til, at de enkelte instrumenter var tydelige hver for sig - uden at det gik ud over helheden. Det groovede og svingede så var det en fryd, og hele den ret fyldte sal gyngede med. Selvom det var vanskeligt at komme ind til koncerten, så var Next Stage den helt rigtige ramme om vores rejse sammen med Five The Hierophant.
Da koncerten sluttede, var jeg slet ikke færdig med at danse henholdvis nikke tungt med hovedet. For den kunne det hele, og vi fik noget varmt og lækkert med hjem i lommen til tristere tider.