Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Svensk, polsk og okay

Updated
Svensk, polsk og okay
Kong Kent anmelder ny cd fra svenske Fleshcrawl Fleshcrawl har været igennem meget i deres tid som band. Først hed de Morgöth, så Suffocation, men af åbenlyse grunde kunne de ikke hedde det sidste, og måtte til sidst ændre navn til Fleshcrawl. De svenske drenge har været med siden starten af halvfemserne, men har stået i skyggen af store navne som Dismember, Hypocrisy, At The Gates og Entombed når det gjaldt den populære del af den svenske scene. Fleshcrawl blev lidt glemt, men er eksisterer nu stadig, og i år er det tid til deres ottende studiealbum, der bærer titlen ”Made Of Flesh”.

”Made Of Flesh” er gennemsydet af den tunge, rå og primitive svenske lyd som bl.a. Entombed gjorde populær, da de stadig var værd at lytte til! Fleshcrawls guitarlyd er produceret i noget der minder markant om "hule lyd", der tordner af sted som baggrundsstøj for de trommer der ligger fundamentet.

Skiven er et bevis på, at den svenske dødsmetal ikke er død endnu. Den lever faktisk i bedste velgående. Skiven er produceret lige efter den svenske drejebog, og det er tydeligt at Fleshcrawl ikke har tænkt sig at hænge hatten på hylden endnu. Der er masser af power, et tungt groove og en rocket lyd på alle ti numre. En god gang svensk dødsmetal af den tunge skuffe. Minder om Entombed da de var gode, med en vokal der bringer minder om tidlig Dismember tilbage. Fleshcrawl spiller godt, på en måde som er set og hørt før, men det er svært at blive træt af det.

Kunstner
Titel
"Made Of Flesh"
Distributør
Karakter
3