Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Imponerende showmanship

Populær
Updated
Imponerende showmanship

The GazettE leverede en overbevisende afslutning på en vellykket europaturne, om end koncerten var en kort fornøjelse

Kunstner
Trackliste
Intro [XI]
1.Vortex
2.Leech
3.Before I Decay
4.Gabriel on the Gallows
5.Venomous Spider's Web
6.The Suicide Circus
7.Dripping Insanity
8.Untitled
9.Derangement
10.Headache Man
11.Sludgy Cult
12.Cockroach
13.Filth in the Beauty
Encore:
14.Shiver
15.Ruder
16.LINDA~candydive pinky heaven~
Karakter
4

Der vil næppe være mange af Devilutions kernelæsere, der tidligere har stiftet bekendtskab med GazettE – både fordi de hovedsageligt opererer på helt andre breddegrader, og fordi de henvender sig til en lidt anden målgruppe. GazettE tilhører den japanske musikgenre visual kei, der i sig selv dækker over et vidt begreb. Dette kan være stort set alle former for rockmusik, eneste krav er, at der lægges stor vægt på det visuelle, hovedsageligt i form af lettere androgyne musikere. GazettE må derfor siges at tilhøre periferien af Devilutions univers og forekommer mig svært at sammenligne med andre vestlige bands. Musikalsk har de bevæget sig vidt omkring og har i de seneste år valgt at blande elektroniske elementer ind i deres musik.

GazettE har været en del af den japanske visual kei-scene i lidt over 10 år og må efterhånden siges at være sværvægtere inden for genren. På trods af dette er det dog første gang i 7 år, at de lægger vejen forbi Europa – til komplet udsolgte koncerter.

Inden bandet gik på scenen, blev der givet en meddelelse om, at alle former for foto og video var strengt forbudt og ville føre til øjeblikkelig udsmidning. På trods af, at jeg står totalt uforstående over for, hvorfor man skulle have lyst til at se en koncert igennem skærmen på en iphone, må jeg indrømme, at jeg fandt dette en bizar måde at starte en koncert på - det var bestemt ikke noget, jeg syntes medvirkede til at skabe en positiv stemning. Der er meget strenge regler vedrørende video og foto under koncerter i Japan, og det virkede unødvendigt at pådutte det finske publikum den mentalitet. Al forargelse, der måtte have været at spore, blev dog hurtigt glemt, da introen 'XI' begyndte at spille, og bandet indtog scenen.

Koncerten på The Circus i det grå og kolde Helsinki var sidste stop på turnéen, og bandet må siges at have gået ud med et brag. Man kunne måske have frygtet, at sprogbarrieren ville være et problem, men især frontmanden Ruki gjorde en stor indsats for at nå ud til publikum – så stor, at GazettE ikke bare nåede ud over scenekanten, men helt ned til bagerste række. I det hele taget har jeg aldrig oplevet et publikum, der var så meget med fra allerførste sekund – dette kan selvfølgelig have noget at gøre med, at gennemsnitsalderen på publikum må have ligget på omkring 17 år, men det var i hvert fald nogle meget entusiastiske koncertgængere, der var mødt op. Jeg må indrømme at have været noget overrasket over, hvor stor en del af publikummet der sang med på de japanske tekster og råbte efter ekstranummer på japansk. Allerede fire timer inden dørene blev åbnet, var der en utroligt lang kø uden for The Circus, så GazettE må siges at være indehavere af nogle yderst dedikerede fans.

Sætlisten bestod i mest af materiale fra de seneste to udgivelser, men nogle få ældre numre var der dog også blevet gjort plads til, og især klassikere som ’Cockroach’ og ’Filth In the Beauty’ genererede en enorm respons. Det var lidt synd, at nogle af de ældre udgivelser blev ignoreret fuldstændigt, specielt da det jo som sagt var første gang i flere år, at GazettE lagde vejen forbi Europa, og der må siges at have været tid til at inkludere nogle flere sange.



På trods af, at det var en koncert, der var en fornøjelse at opleve, havde karakteren været højere, hvis koncerten havde været længere. Koncerten begyndte omkring kl. 20.00 og sluttede allerede list før 21.30. Når man tager i betragtning, at GazettE på hjemmebane spiller i langt over to timer, kan det være svært at forstå, hvorfor de havde besluttet sig for at spise det europæiske publikum af med knap 90 min – specielt når salen var stoppet til randen med et veloplagt publikum, der virkede til sagtens at kunne have holdt gejsten en halv time længere.  Ved selve koncerten var der dog intet at sætte en finger på – der var en fantastisk stemning, bandet leverede et suverænt show, og jeg forlod The Circus med en fornemmelse af at have overværet et band, der har rigtig stort potentiale til for alvor at slå igennem uden for det japanske marked.