Klassisk svensk råddenskab
Populær
General Surgery opstod som et projektband helt tilbage i 1989 men pga. lang tid i hi, så har gore-grindernes kun sin tredje fuldlængde på vej og udfylder nu ventetiden med en opsamling.
Hvis man har læst lidt i bogen 'Swedish Death Metal', hvor emnet fremgår klart af titlen, så vil man støde på General Surgery undervejs. Svensk dødsmetal boomede for alvor i årene 1991-1993, og selvom General Surgery var et projektband, som blandt andet talte Matti Kärkki (Carnage, Therion, Carbonized og indtil for nylig aktiv i nu hedengangne Dismember), så tilskrives bandet sin del af æren for den "bevægelse" en masse unge - ja, nærmest stadig bare drenge - satte i gang og som internationalt for alvor gav genlyd med Entombeds 'Left Hand Path'. Pga. General Surgerys karakter som sideprojekt, så har de næsten haft flere medlemmer end hjemlige Iniquity.
I Sverige kendte man godt til Carcass. Michael Amotts halvt engelske baggrund var sammen med mange aktive tape-tradere i Sverige med til at bands som Carcass og Napalm Death blev introduceret og dyrket allerede kort efter de to bands spæde start. Der skal ikke herske tvivl om, at General Surgery nærmest tilbad Carcass. På tidlige koncertflyers var bandets navn endda skrevet præcis som briternes logo.
Og i dag beskrives bandet da også slet og ret som en af verdens første Carcass-kloner - stilen og teksterne pegede helt sikkert i den retning. Men der var også noget, som senere skulle kaldes klassisk svensk: bandet benyttede sig nemlig af Sunlight Studio, som vel ikke kræver nærmere introduktion, hvis man kan bare lidt af sin 90'er metalhistorie.
Bandet låner gerne fra endnu flere - og altid med et glimt i øjet. Et tidligere album hedder fx 'Left Hand Pathology' og ser man det sidste foto tilknyttet denne artikel, så er der vist også en venlig hilsen til Dismembers 'Pieces'-EP.
30 sange fra kort til lang
Men hvad er så General Surgery i dag? Tredje album er endelig i støbeskeen, men der har i tidens løb været en del singler, EP'er og numre til kompilationer, der alle er svære at anskaffe i dag. Derfor har bandet netop smidt 'A Collection of Depravation' på gaden, og opsamlingen samler fint op på fortiden på en måde, hvor forskellen mellem indspilningerne er rettet fint op i den digitale remastering fra Pig Destroyers Scott Hull.
For et dødsmetalalbum med stærk grind-inspiration er det måske lidt uvant med den spilletid, som pladen har: de 30 sange runder nemlig en hel time i spilletid. De er fordelt på hurtige knaldperler på under et halvt minut til sange på næsten 7 minutter. Alle sange holder dog et udmærket niveau, så der var nu heller ikke grund til at gøre opsamlingen kortere.
Lyden er stadig lidt rodet, men det fungerer fint som et nostalgisk tilbageblik til dengang, hvor den svenske dødsmetals lyd blev dannet ud af metal og en god sjat anarkistisk punk. Bassen ligger fyldigt og smadrende udover hele lydbilledet, mens guitarerne er herligt ødelagte af grum distortion.
Vokalen er et klassisk dybt growl, men der er også nogle variationer med en let skrigende eller "bøvsende" stil. Flere steder rammer sangene en lyd af gammelt Carcass, og man kommer næsten til at synge 'Tools of the Trade' eller 'Corporal Jigsore Quandary' udover nogle af sangene.
General Surgery gør det rigtigt fedt, og blandingen mellem gammel svensk lyd og klassisk tidlig Carcass er kærkommen, selvom der drives rovdrift på andres bedrifter. Men med bandets tidlige baggrund in mente, så kan man vel bebrejde bandet for det? De har selv været med til at sætte sit fingeraftryk på den svenske scenes udvikling, og så har de aldrig benægtet kærligheden til Carcass. Årets udspil bliver det dog nok højst for nogle få meget dedikerede nostalgikere, selvom det er en time godt givet ud med 'A Collection of Depravation' på anlægget.