Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vokale problemer og positivt projekt

Updated
Imperia – "Queen of Light" Det er en yderst kompleks anden udgivelse, som det norsk/hollandske gotiske metalband Imperia har stykket sammen. Specielt sammenspillet mellem keyboard/strygere, klaver og guitarer er et indviklet sammensurium af riffs og lydflader på kryds og tværs, og på et højt teknisk niveau. Guitarerne lever god lir af den gennemtænkte slags, hvor måden man kommer fra A til B ikke er lige meget. Strygerne fungerer ikke bare som underlægning, men har deres egen plads i musikken. Og klaveret spiller mange små inciterende og fængende melodier.

Midt i alt det utroligt gennemtænkte lydbillede, er det dog som om lidt af spontaniteten og nerven er gået tabt. Det er, selv når det bliver en smule vildt, simpelthen ikke påtrængende nok, og i perioder bliver det lidt kedeligt og monotont, selvom hvert enkelt instrument pisker af sted med stor energi.

Det gør ikke "Queen of Light" til en dårlig plade, men er bare et tegn på, at det melodiske har fået for meget plads på bekostning af det mere metalliske i musikken.

Der hvor det ramler sammen for Imperia, er nemlig ikke på instrumentalsiden, men i vokalen. Den norske meget operainspirerede sangerinde Helena Iren Michaelsen vil utroligt meget med sin stemme, og hun krænger den på alle leder og kanter for både at få et hårdt og et smukt udtryk. Men hendes forsøg på at give sit bidrag til kompleksiteten strander, fordi hun mangler melodierne, og fordi hendes stemme er alt for tynd til at bære alle de udfordringer, den får.

Faktisk er nummeret ”The Calling” udrustet med den mest hysteriske sang, denne anmelder har lagt øre til i mange mange år! Og det er egentlig synd, at det sidste indtryk som står tilbage, når man har lagt en ellers udmærket plade på hylden, er, at vokalen i længden blev uudholdelig at høre på.

Kunstner
Titel
Queen of Light
Distributør
Forfatter
Karakter
2