Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Store ballade-guldkorn

Populær
Updated
Ballade-album fra Jeff Scott Soto er intet mindre end fremragende, synes Lars Schmidt. Tjek lige den titel! Så behøver man da ikke brækmiddel, vel? Albummet med den voldsomt afskrækkende titel gemmer dog på en masser guldkorn med en af de bedste stemmer i hard rocken. Stemmen tilhører Jeff Scott Soto, som har gjort sig fordelagtigt bemærket i en masse sammenhænge: med Yngwie Malmsteen, Axel Rudi Pell og senest Soul Sirkus - og så selvfølgelig fra tre soloalbums. De essientielle ballader fra Soto er fra hans eget bagkatalog, og der er altså en del højdepunkter imellem: Især en helt igennem stærk coverversion af Journey's smukke "Send Her My Love".

Albummet er musikalsk set er i topklasse. Sang- og melodimæssigt lige så. Tilbage er så Sotos fantastiske stemme, der virkelig kommer til sin ret, når der synges ballader og melodisk rock. Bedste skæring er "Holding On", hvor der spilles blændende guitar, og hvor det ikke kun er op til Soto selv at imponere. "Essential Ballads" med Jeff Scott Soto er den ultimative scoreplade inden for hardrocken. Sæt den på, første gang du har den nye dame med hjemme - og ikke vil afskrække hende med det, som du i virkeligheden står for rent musikalsk.

Titel
Essential Ballads
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3