Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #239

Populær
Updated
Krigsguden #239

En håndfuld digte fra Krigsguden der læser op onsdag den  8. marts på Haabet Bodega Bar.

Requiem

Sømmet, det aller sidste
Hamres i vores sædkiste
Denne spedalske jord
Kører videre i sit spor
Uden os går det nok
Vi gik jo bare lidt amok
Vi spillede vores hånd
Uden hjerne eller ånd
Flaget hejses på halvt
Farvel ... og tak for alt
Krigsguden begraver sin dolk
Ingen blev det udvalgte folk


Den vrede hvide mand

Den vrede hvide mand
Ser kun alting i sort og hvidt
Den vrede hvide mand
Har det virkeligt virkeligt skidt
Den vrede hvide mand
Elsker ikke de sorte og brune
Den vrede hvide mand
Kan ikke bruge bøsser som kone
Den vrede hvide mand
Global opvarmning er ikke sandt
Den vrede hvide mand
Blev orange og vandt


Hykleriets automatpiloter

Livet er mere end du ser
Så drop de lånte fjer
Den falske maske af løgn
Og latin hver eneste døgn
Vær dig egen og ikke en del
En 'bevægelse' gør dig ikke hel
Medløber mod udødelig krigsgud
Konformitet står altid for skud
Mod hykleriets automatpiloter
Kæmper helte mod hellige idioter
Slaget er 100% tabt på forhånd
Men hjernen ruler dog uden bånd


Ipren

Ipren, løb nu til,
for du ved, hvad jeg håber på
Ryk så frem, Ipren
det er dig, som de råber på
Farten op, Ipren
Frem i spidsen, det skal jo gå
Du skal kæmpe og vinde pokalen
Konkurrencen en slem
Lad de andre blot hænge med halen
når vi to krykker frem


Da jeg var en sort lesbisk kvinde

Da jeg var en sort lesbisk kvinde
Var alting beyond hunky dory
Jeg havde meget mere polio
End ham der Ian Dury
Da jeg var en sort lesbisk kvinde
Var min vrede retfærdiggjort
Jeg boede i en skotøjsæske
Og fik dagligt min fisse smurt
Da jeg var en sort lesbisk kvinde
Kunne jeg nemmere nasse speed
Selv Jesus døde for min synd
Super sejere end Uriah Heep