Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Potentiale til mere

Populær
Updated
Potentiale til mere

Frustrerende, men også enormt lovende tredje album fra et af post-hardcorens varmeste navne.

Kunstner
Titel
Fake History
Label
Distributør
Trackliste
1. Le Prologue
2. The Sick, Sick, 6,8 Billion
3. Renegade '86
4. Enemigos/Enemies
5. Casino Columbus
6. Muther
7. Homeless jazz
8. We, The Pros of Con
9. H. Ledger
10. Over Being Under
11. Day 54
12. Hollywood, And She Did
13. Lemon Party
14This Mime (A sex symbol)
Karakter
3

Letlive har gennem de seneste år stille og roligt samlet momentum på post-hardcore scenen, og det er nemt at se hvorfor. 'Fake History', L.A.-gruppens tredje album, er fyldt med ideer og øjeblikke, der får én til at spærre både øjne og ører op.

Det tætteste sammenligningspunkt inden for genren er klart Glassjaw. Ligesom Daryl Palumbo og co. veksler Letlive mellem frenetiske, aggressive, støjende og excentriske passager og så det mere melodiske og regelrette, og Letlives frontmand, Jason Aalon Butler rammer ofte, med forbløffende akkuratesse, Palumbos løse, omskiftelige feel og uforudsigelighed.

Man fornemmer, at Letlive helt klart har både talentet, visionen og evnerne til at drive det langt. Men samtidig er det også meget klart, at de har et stykke vej endnu for at få endeligt indfriet talentet. De har en irriterende tendens til at fare vil i deres egne numre i en grad, så albummet næsten føles som en film, der kontinuerligt skifter ind og ud af fokus.

Samtidig er flere af deres melodiske omkvæd på kanten til det banale, og det virker til tider som om de er mast ind i numrene uden nogen synderlig grund. 'Fake History' er rodet og ofte frustrerende at lægge ører til, men når det er godt, er det rigtigt godt, og i sidste ende er der stadig så mange interessante, imponerende og lovende aspekter ved albummet, at Letlive alligevel lige redder stikket hjem.