Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ud af skyggen

Updated
LunarShadow_Cover

Lunar Shadow viser med bandets nye album ’The Smokeless Fires’ et nutidigt potentiale med inspirationer hentet i de klassiske metalgenrer.

Kunstner
Titel
The Smokeless Fires
Dato
14-06-2019
Trackliste
1. Catch Fire
2. Conajohara No More
3. Roses
4. Pretend
5. Laurelindórenan
6. Red Nails (For the Pillar of Death)
7. Hawk Of The Hills
Karakter
4

Tyske Lunar Shadow har netop udgivet deres andet album. Ifølge bandet selv er musikstilen “epic classic metal goes head-to-head with blazing Scandinavian black metal”. Det virker umiddelbart som en lidt underlig stil, men det er nu ikke helt ved siden af, hvis man tænker på skandinavisk black metal som den meget melodiske gren af genren. Bandets stil kan vel bedst placeres i New Wave of Traditional Heavy Metal, såkaldt NWOTHM.

Den klassiske metal er i hvert fald uomtvisteligt til stede. Der er klare referencer til såvel Iron Maiden og Judas Priest som til hele NWOBHM-genren. Det blandes så op med melodiske black metal-riffs i en symbiose, der ikke er uden en vis bedaget charme.

Ny forsanger
Bandet har på ’The Smokeless Fires’ fået ny forsanger i Robert Röttig. Han gør en et mere end fornuftigt indtryk, hvor han i sekvenser leder tankerne hen på en følsom King Diamond. Musikken har ind imellem da også stykker, som vidner om, at bandet har lyttet til Mercul Fate og King Diamond. Men som skrevet er afsættet også i den mere traditionelle klassiske metal.

De to guitarister, Max Birbaum Kay Hamacher, får albummet igennem sat et solidt aftryk med såvel melodistykker, riff og soli. Det understøttes af Röttigs til tider lidt fjerne vokal, hvor det lyder, som om han befinder sig i et tilstødende meget stort rum.

Bandet skiller sig lidt ud fra mængden ved i udpræget grad at inddrage klaverstykker, hvilket giver et særligt atmosfærisk udtryk.

Episke sange
Albummets første sang ’Catch Fire’ begynder således netop med et akustisk pianostykke i Chopin-stil, inden en melodisk guitarlead træder ind, og der rigtig sættes i gang med et typisk Judas Priest-riff, der så igen afløses af et melodiøst black riff, inden man går videre i Mercyful Fate-stil med Röttig i King Diamond-mode. Det varer ikke hele vejen igennem. For her og der skifter stilen, og man går tilbage i den mere klassiske metal og hard rock-stil. Det lyder forvirrende, men helt skævt er faktisk ikke.

I næste sang ’Conajohara No More’ er klaverintroen afløst af en akustisk guitarintro, der ligeledes giver en melodisk indgang til episk midttempo-metalsang, hvor Judas Priest-inspirationen lader skinne igennem.

Fremhæves skal også den episke ballade ’Pretend’, som primært er bygget op omkring et drævende, men melodisk klaverstykke med Röttig, som endnu engang lyder, som om han står i et andet rum eller i en anden verden. Det er smukt, om end sangen mangler det helt ekstra, der ville gøre den uforglemmelig.

På 'Red Nails (For the Pillar of Death)', der med sine mere end otte minutter er albummets længste sang, får Lunar Shadow også lige vist lidt power metal. Det er dog ikke traditionel tysk power, men mere ovre i den amerikanske stil suppleret med elementer af noget, der lyder af Iron Maiden.

Albummet rundes af med sangen ’Hawk of the Hills’. Det er en værdig afslutning på et ganske flot album. Endnu en gang sættes ind med akustisk guitar efterfulgt af en melodisk guitarlead, inden et melodisk black metal-riff følger efter. Først efter godt to minutter lader Röttig sin røst lyde i en behersket Rob Halford-stil, hvorefter tempoet går op og ned igennem en episk metalsang.

">

’The Smokeless Fires’ er på ingen måde det perfekte album, men Lunar Shadows blanding af metallens undergenrer er forfriskende og resultatet bestemt mere end godkendt.