Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dejlig tur ned ad Memory Lane

Populær
Updated
Dejlig tur ned ad Memory Lane
M3 - Classic Whitesnake viste i Amager Bio, at musikken fra dengang stadig holder, selv om sangeren ikke længere hedder David Coverdale. De havde musikken og deres musikalitet at spille på. Men trækplastret manglede. M3 - Classic Whitesnake gæstede søndag aften Amager Bio med alle
odds imod sig. Whitesnake uden sanger David Coverdale er jo nærmest som Van Halen uden Eddie Van Halen og Metallica uden James Hetfield.

Men denne klassiske reinkarnation af et af tidernes bedste hævi bluesbands viste, at selv om man er midt 50'erne og forlængst egentlig er sendt på græs og overhalet indenom af andre musikalske strømninger samtidig med, at den originale forgrundsfigur er væk, så kan man altså godt levere god, gedigen
og smittende rock og rul. Så længe man har sangene. Og det har Whitesnake.

Efter små to timer og 16 skønne tracks stod man tilbage med et dejligt smil på læben. Aksen i M3 - Classic Whitesnake er de tre originale medlemmer, guitaristerne Bernie Marsden og Micky Moody samt bassisten Neil Murray. På trommer var Jimmy Copley (ex-Gillan, Paul Rodgers, Jeff Beck), på keyboards Mark Stanway (Magnum og ex-Phil Lynotts Grand Slam) samt aftenens mest positive overraskelse, sanger Tony Martin (ex-Black Sabbath).

De seks aldrende herrer leverede et skønt og uhøjtideligt sæt hævi blues numre af høj kaliber, som den næsten fyldte Amager Bio simpelthen bare nød. Der blev grinet, klappet og sunget med, så det var en fryd. Intet pynt, ingen staffage. Bare rockmusik spillet med stor kompetence og kærlighed. Længere behøver dén ikke være.

Det klassiske Whitesnake-repertoire er fra tiden før 1984, hvor Whitesnake gik MTV- og mainstreamvejen, og vi fik simpelthen alle de store numre fra dengang. Højdepunkterne var klart "Lonely Days, Lonely Nights", "Slow and Easy", "Ain't No Love in the Heart of the City", "Fool for Your Loving" og
"Here I Go Again". Men det absolutte højdepunkt var en tung, tung udgave af "Crying in the Rain", som nærmest blev en sangmæssig tour de force for lille, skaldede Tony Martin (bill.), der som han sagde har brugt det meste af sin tid på at synge om devils and demons, men nu pludselig synger om kvinder og sex. "Same shit", som han sagde.

Mødet med M3 - Classic Whitesnake var en befriende, uhøjtidelig og skøn tur ned ad Memory Lane. Herligt sådan en søndag aften lige at få genopfrisket soundtracket til ens ungdom.

Spillested
Dato
03-11-2016
Genre
Forfatter
Karakter
4