Cover-historier 5: God Needs Evil

Der bydes på et klassisk møde mellem det gode og det onde i denne uges coverhistorier-dækning fra Manden med Weekendvesten

Det var en mandag morgen, at Gud ringede Paven op. Paven sov længe den dag, fordi midnatsmesser har det med at ligge sent på dagen. Men Gud skulle bruge lidt forskelligt: nogle sjæle, et par syndsforladelser til diverse mellemøstlige diktatorer, en bandbulle mod influencers, og så skulle han bruge lidt ondskab.

Paven var ikke sikker på, om han havde hørt rigtigt. Så han spurgte flere gange, og Gud forsikrede ham om, at han havde styr på det. Paven var lidt betænkelig, men man siger ikke nej til Gud – selv ikke, når man er hans stedfortræder.

Men så kom første problem, for gad Djævelen overhovedet mødes? Paven havde jo brugt så mange år på at få alle til at forsage ham, og så stod Paven pludselig der med pavehatten i hånden og skulle bede om en tjeneste, som naboen der på daglig basis kaster rådne æbler efter din hund, men så pludselig går underdanig canossa-gang, fordi han vil låne hæksaksen og en stige.

Og hvor meget fylder ondskab egentlig? Burde Paven tage en pose med?

Og hvad skal Djævelen mon have for at give lidt ondskab til sin værste fjende? Paven besluttede, at han ville lægge ud med at tilbyde ham Belgien og sjælene fra de turister, der kørte løbehjul på gågaden i Åårhus.

Hvis den katolske paven er rigtig ondskabeligt ond, giver han den luciferske djævel den nye med Malamorte, for ved Gud hvor er det middelmådigt gennemsnitligt skidt: