Propagandhi lever på sit seneste album op til genrens anarki ved at lade alt være tilladt, og således får det gamle band ramt en masse metalrelevante riffs trods en lyd, der i metal-sammenhæng kan kaldes "light".
Sent tirsdag aften gæstede Converge Loppen, og det var uden tvivl værd at holde sig vågen til.
Morbid Angel overskyggede såvel opvarmning som hovednavn, da de stjal billedet på Voxhall foran Nile og Kreator, der dog også gjorde det hæderligt.
Med udgangen af 2000 og træls slutter denne serie med anmeldelser af nye tyske metaludgivelser. Men vi skal lige have et par stykker igennem inden da. Og vi vil naturligvis fortsat anmelde nye og relevante tyske udgivelser i det nye år. Denne gang kigger vi på det sydtyske thrashband Paradox, der, da det jo er et tysk band, ikke kan lade være at smide en hel del power metal ind her og der.
Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
Skagarack-sanger Torben Schmidt er på banen med sit andet soloudspil på 21 år, og han er nu ovre i en helt anden boldgade, den countryrockede. Som også klæder ham rigtig fint.
Converge har med ' All We Love We Leave Behind' lavet en god og dyster plade, der frem for alt gør sig bemærket ved sin præcision og alsidighed
På randen af Devilutions genremæssige interessesfære finder man Aoria, der kræver fordybelse for at få fuldt udbytte af den alternative, melankolske rock, som spænder over Anathema, Katatonia og Tool.
Israelske Sonne Adam har udsendt en opsamling, med over 80 minutters brutal musik, der føles som en hadsk og velplaceret spytklat i fjæset.
Den forgangne torsdag åbnede Valby Hallen for årets nok største metalshow på dansk grund, der talte ingen ringere end to af metalverdenens største showmænd, nemlig "The Twins of Evil": Rob Zombie og Marilyn Manson. Og publikum fik, præcis som forventet, show for alle pengene.
Er lidt nyt fra Porcupine Tree bedre end intet nyt? Ja og nej. Bandets seneste live-udspil, ’Octane Twisted’, synes mere at være en udgivelse til bandets eget, personlige mindealbum end til lytterens pladesamling.
Europe leverede en koncert på rutinen. Opvarmningen var dog god, og Europes forsanger Joey Tempest var en god showman, så de fremmødte fik en god oplevelse.
Hvis ét band alene skal definere metalgenren, kan det udmærket være Judas Priest med albummet 'Painkiller'.
Efter sidste uges afstikker til et tysk band (Kadavar), som var meget lidt ’tyske’ i udtrykket, er vi nu igen tilbage på sporet med bandet The Very End. Bandets musikstil er måske ikke specielt tysk, men fremførelsen giver klare hints om bandets geografiske baggrund.
Incursed er noget så sært som et vikingeband fra Spanien, og de burde nok have holdt sig fra vores forfædre.
Bloodbound roder så meget rundt i klichéerne, at det bliver åndssvagt og kalkuleret - og overskygger en fin musikalsk side af sagen.
Efter 'Martyre' gik der seks år før Saturnus kom med nyt. Nu er der igen gået seks år, men denne gang har ventetiden umiddelbart været brugt bedre for 'Saturn in Ascension' er stærk som bandets første par skiver.
Rob Zombies nye remixalbum er en solid omgang tung electronica, men det tager omtrent en evighed om at blive sparket rigtigt i gang.
Danske Deus Otiosus er aktuelle med deres anden fuldlængde, som er en eksplosiv omgang dødsmetal af den gamle skole, og et af årets bedste udspil fra den nationale scene.
Stivbenede Skunk Anansie var længe om at komme i gang, men koncerten endte med at blive god.