Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet
Alice In Chains spillede tungt, cool og sjælfuldt og fik derved demonstreret musikkens livsperspektiverende kræfter.
HateSphere vandt over regntruslerne og festede med et energisk publikum.
For første gang siden turen med Deftones i 2010 gæstede Coheed and Cambria onsdag aften igen København. Det endte dog i ærgrelse og skuffelse over et ellers velspillende progressivt rockorkester.
Med ’Pelagial’ har tysk-schweiziske The Ocean beriget verden med en god maritim fortælling i lyd og musik, som kan være soundtracket til enhver sørgmodig søndag.
Der var masser af "signatur-moves" fra medlemmerne af Scarred by Beauty i et glimrende show på Pandæmonium; hvor det nogle gange har virket koreograferet, var det blot herligt energisk her.
Rigtig mange så et veloplagt By the Patient åbne fredagen på Copenhell, men flere kunne have været med, havde det ikke været for kø til at få armbånd på samt tjek for drikkevarer m.m. ved indgangen.
Melodisk black metal fra Ungarn i form af bandet med navn som – men ikke direkte efter – den danske ø Bornholm viste sig at være glimrende, lørdag efter regnvejret.
Grave har altid været et hårdtarbejdende band, og under den store regnskylle sled bandet sig frem til en sand dødsmetallisk arbejdssejr.
Metalcore med mange andre inspirationer gjorde, at selv de mest kræsne fandt ørelækkerier i Purified in Bloods sæt på Copenhell.
Sabaton gjorde egentlig alt rigtigt, men nogen stor oplevelse var de ikke lørdag på Copenhells største scene.
Parkway Drive satte publikum på plads med en lige højre, mens storsmilende Winston McCall i front spyttede første række i ansigtet med sin aggressive vokal.
Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Med et perfekt show, et perfekt band og ikke mindst en perfekt stemme stod King Diamond for en fantastisk koncert som afslutning på Copenhell 2013.
Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.
Thrash metal og happy hour i baren lørdag klokken nærmest morgen virker som et fornuftigt grundlag for en tradition, og med Impalers fik folk rystet garnet og dumpet tømmermændene.
Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.
Deus Otiosus vandt sig tjansen på Copenhell og viste med god grund, hvorfor de var konkurrencens rette sejrherrer.
Torsdagens tredje band havde lagt makeuppen og sat håret højt i et show, som imponerede langt de fleste.
Alderen trykkede absolut ikke hos Accept, da de åbnede Copenhells hovedscene lørdag eftermiddag. Veteranerne viste ganske enkelt, hvorfor de regnes for at være et af de helt klassiske metalband.