Saxon formår desværre ikke at fejre et ellers imponerende jubilæum med deres 20. album.
Det finske monstershow beviser, at man sagtens kan få alt til at handle om udseendet og stadig skrive god rockmusik.
Soilwork har igen sagt farvel til en af bandets væsentligste sangskrivere, Peter Wichers, og klarer sig åbenbart helt fint uden.
Det, som Darkthrone blev kendt for, rykker de sig endnu længere fra på 'The Underground Resistance', som er et forsøg på at give lytteren lidt oldschool heavy metal-lærdom.
Kollapse melder sig under fanerne på upcomingscenen med en sludgy, hårdtskåret debut af samme navn.
Det går til tider stærkt i grindcore-genren, men Rotten Sound har alligevel holdt hele 20 år på scenen og det fejres med en ep, som er ... kort.
Gendannede Iniquity løftede den tunge arv og sendte fredag aften Pumpehuset ind i en storm af hæsblæsende dødsmetal.
Glimrende doom-aften og opvarmning til Heavy Days on Doomtown lørdag på Loppen, hvor bandene dog gerne måtte have byttet plads.
Det musikalsk overlegne samt en overdådig 70’er-inspireret produktion gør Steven Wilsons tredje soloalbum til en dejlig udgivelse. Så gør det ikke alverden, at sangskrivningen på pladen emmer mere af svævende studieimprovisationer end af det afklarede.
‘More Than One Way Home’ er bestemt mere end moderat bedre end de seneste mange års Whitesnake-album. Der er bare de to små problemer med albummet: At det ikke er David Coverdale, der synger, og at det ikke er Whitesnake, der spiller.
Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.
Terror har udgivet et hardcorealbum, som er tungere end forgængeren, men ellers er meget af det samme - bare mindre originalt.
Volbeat fremviste for første gang den tidligere Anthrax-guitarist, Rob Caggiano. Det skete i fin stil, selvom der også var lidt studiestøv, der skulle bankes af.
Dinosaur Jr.’s første koncert i Danmark i små fem år var både introvert og vedkommende og først og fremmest pokkers rig på det ene gode nummer efter det andet.
Redwood Hill er det ukendte under havets overflade, skygger i skovbunden, hviskende spøgelsesbyer og åbne benbrud. Man må bare lukke øjnene og lade sig opsluge.
Originalen er hypet af få, men nu er albummet atter tilgængelig for alle, efter Century Media har smidt det temmelig ukendte band The Moanings første og eneste album på gaden.
Når nu der ikke kommer mere fra Dissections hånd, så er det jo rart, at der i gemmerne ligger et brugbart alternativ i Sacramentum, hvis fine debut genudgives på Century Media.
Anmeldelsen ligner måske til forveksling Kents anmeldelse af samme pakke dagen efter, men forskellen ligger måske i udgangspunket: Den udsendte anmelder hylder godt nok dødsmetal, men ejer intet med Cannibal Corpse.
Den anden demo fra The Vision Ablaze præsenterer et band, der har forstået sangskrivningens ædle kunst, og bandet har forståeligt nok også startet arbejdet mod en fuldlængde.
Veloplagte Devildriver løb med prisen for aftenens bedste præstation foran det rutineprægede hovednavn Cannibal Corpse. Andre gjorde det også godt.