Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WMMF ´23: Kutter i månelys

Updated
1
2
3
4
329322234_6317332778279129_7102573668071981112_n

Kutter, okkultisme og ligrøverier: Det italienske kultband Mortuary Drape gav en flot koncert fredag på Winter Metal Magic.

Spillested
Dato
03-02-2023
Koncertarrangør
Fotograf
Jacobh Hansen
Forfatter
Karakter
4

Fredag aften. Fredericias gader er mennesketomme og vindblæste. Skyer driver forbi en bleg, knoglefarvet måne, der af og til oplyser den mørklagte vold, kirkegårdsmuren og pladsen foran kirken, som jeg passerer på min vej gennem byen. Det er en flot optakt til en koncert med de italienske ligrøvere og black-pionerer i Mortuary Drape, der har været i gang i svimlende 37 år.

Sådan cirka, for vokalist Wildness Perversion er eneste originalmedlem efter et utal af reorganiseringer gennem årene, med den seneste større i 2010. Alligevel har bandet gennem årene evnet at videreføre ånden fra tidligere lineups; musikken emmer af den helt særlige okkulte atmosfære, italienske undergrundsbands er kendt for, og som Metal Magic altid har haft et særligt øje for herhjemme. Musikalsk er vi samme sfære som egentlig ret forskellige bands såsom det helt tidlige Rotting Christ, Root, Mystifier, Master's Hammer, Tormentor: førstegenerations black metal med heftige doser klassisk metal, meget bas i lydbilledet og dermed en varmere, mindre diskant lyd end den senere nordiske.

I Fredericia er lyden omtrent perfekt afstemt. Hvert instrument står klart og veldefineret frem, og rytmegruppen spiller fremragende og med sans for de ofte lidt baldrede overgange og temposkift i denne type metal. Og de spiller med et stort overskud, der giver guitarriffene og de stemningsfulde leads plads til at skinne som sølvkanterne på de kutter, bandmedlemmerne naturligvis bærer.

Sætlisten begynder i italienernes mere doomede og okkult stemningsfulde materiale, hvor 'All in One Night' er fra deres seneste ep fra sidste år. Langsomt arbejder de sig hen mod et mere primitivt, rocket og næsten halvpunket udtryk på for eksempel 'Necromaniac', der virkelig lyder af stavren rundt på kirkegårde i B-film af den allermest tvivlsomme slags, men alligevel forlenet med Mortuary Drapes særlige majestæt, der på en eller anden måde kanaliserer noget meget ægte.

En svaghed er, at numrene alligevel er bygget ret simpelt op og uden de store udsving i tempo, så gennem en forholdsvis lang koncert bliver nogle af numrenes opbygning lidt enslydende. Men det er skønhedspletter på en flot koncert. Gid Mortuary Drape bliver lidt mindre sjældne gæster hertillands.