Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Videopremiere: Oakhands – La Jetée

Populær
Updated
Screenshot 2020-05-03 at 20.40.26

Få føleren på, når emobandet Oakhands har videopremiere på en sang om blindhed og sci-fi.

Brad Pitt har en større tiltrækningskraft end dig.

Det er tilsyneladende én af universets uomgængelige naturlove og har været det i årtier nu.

Kortfilmen 'La Jetée' er i dag bedst kendt for at være forlægget for '12 Monkeys', hvor Pitten var lækker-crazy, men Oakhands fra München giver alligevel den franske eksperimentalfilm fra 1962 en renæssance i deres seneste video.

Her er, hvad de selv har at sige om den: 

– 'La Jetée' handler om besættelse. I filmen gør besættelsen protagonisten blind over for sin egen død. I sangen bruges blindhed hele vejen igennem som en metafor for besættelse og på samme tid som en konsekvens af besættelse. Fortælleren har ikke noget at gøre med andre end ham selv, det eneste perspektiv, der betyder noget, er fortællerens. Han maler et billede af et romantisk forhold, men det handler kun om ham selv. Ordene og melodierne består af romantiske klichéer – ordene kunne stamme fra en hvilken som helst kærlighedssang. Forholdet i sangen er ensidigt, baseret på besættelser, der forstyrrer fortællerens perspektiv og leder til hans blindhed. 

Det er der en klar morale i, understreger Oakhands:

– At gøre ens eget perspektiv, ens følelser, til det eneste, der tæller, er toksisk maskulinitet, og det er det,, sangen kalder ud og kritiserer.

Det gør bandet fra München med en emo med tydelige referencer til et band som Touché Amore, og i videoen til 'La Jetée' gør de det med en video, der tager afsæt i filmen og giver den deres eget perspektiv.