Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Pest, pis og punkthrash

Populær
Updated
pestigor baptized in Pus

I den fjerne fremtids barske mørke er der kun krig. Og solide thrashpunkriffs.

Kunstner
Titel
Baptized in Pus
Dato
09-01-2023
Genre
Trackliste
1. Mindless Decay
2. Thungrim Destroyed
3. Space Hulk
4. The Sons of Malice
5. Screaming Hell
6. The Hive
7. Chronicles of Blood
8. Sarcophagus of Endless Suffering
Forfatter
Karakter
4

Warhammer 40.000 er i sin grundessens tinsoldater i rummet. Det er et spil, der handler om at bygge hære af små figurer, og rulle terninger for at slås med hinanden. Det er en hobby, der kan overtage nærmest hver eneste plane overflade i et hjem og kan fungere som et gevaldigt dræn på bankkontoen.

Men det er også et spil, der med sin kombination af slet skjult politisk kommentar, overdreven vold og rædsomhed og flashy-kitschet grafisk udtryk har skåret sig en gevaldig plads i popkulturen siden det udkom i slutningen af 80’erne. Siden da har det taget om sig, med uendelige mængder romaner, samlerobjekter, computerspil, tegneserier og hvad man nu end kan finde, som nørdede mennesker kan lide at bruge penge på.

Som vi nok ved, går det at være nørd og det at spille heavy metal ofte hånd i hånd. Det gælder naturligvis også med Warhammer 40.000, som dødsmetallegenderne i Bolt Thrower demonstrerede blot få år efter lanceringen, på den monumentale ‘Realms of Chaos (Slaves to Darkness)’ fra 1989. Og det er denne stolte arv danske Pestigor bærer videre på ‘Baptized in Pus’, der med sin ækle titel skriver sig direkte ind i den britiske 80’er-æstetik, der præger Warhammer 40.000, men som også i den grad kunne opleves i tegneserien ‘2000 AD’, der tjente som forlæg for spillet.



Og den er nem at spotte hos Pestigor. Selv hvis ens kendskab til 40K, som det kaldes i folkemunde, er relativt begrænset, er sangtitlen ‘Space Hulk’ noget så ikonisk, som det nærmest kan være. Mange vil genkende det som et brætspil à la Heroquest, som var så ufattlig tillokkende i dets udtryk, at mangel på forståelse for reglerne absolut ikke var nogen hindring for fascination for glade 8-årige i 90’ernes fritidsklubbers besynderlige sammensurier af aflagte brætspil. Resten kræver nok lidt mere viden, men der er rigeligt med referencer til både kaosguder – særligt den ækleste af slagsen, pestbringeren Nurgle, rumsoldaterne, der i det tilfælde de skulle blive forskrækkeligt lemlæstede ikke stedes til hvile, men i stedet kobles op til gigantiske og upraktiske robotter, for at kæmpe videre i halvt hjernedød tilstand, forræddere mod menneskehedens inkvistoriske og vidensfjendtlige diktatorkejser og naturligvis den altfortærende og ditto -ødelæggende Tyranid-sværm. For kendere er der rigeligt at begejstres over.

Hvis man skulle være bekymret over, hvorvidt der er noget at komme efter, hvis man ikke er dukkespilsentusiast, kan vi med det samme berolige læserne. Det er der. Det danske orkester dykker ned i nostalgisk punk og thrash og kombinerer dem i hæsblæsende aggression og den fineste, skæreste ækle æstetik.

Helt i front er sanger “Pest” – vi nævnte godt tematikken om sygdomme, ikke? – og hendes rasende og råbende vokalstil er lige hvad musik så vabelfremkaldende har brug for. I sig selv er stemmen imponerende, men med det lag af effekter, der lægges på – et fremragende ekko på ‘Space Hulk’, for eksempel, bliver det intet mindre end kaos inkarneret. Til daglig slår hun sine folder i Motorsav og Kold Front, og den endnu hårdere stil klæder hende.


Som supplement hertil er Tobias Bendixen aka. “Skull Crusher” fænomenal på en aldeles bred guitar, der både giver os chuggende riffs, der som larvefødder knuser knogler og kroppe som var det ingenting, men også sender maskingeværssoloer af sted med en lyd som forvredent jern.

Trommer og bas leveres af henholdsvis “Mercenary” og “Bubonic” og giver den ellers diskantfokuserede musik en solid bund at spille opad, så lytteren efterlades uden plads til at undslippe. Kaos er grundelementet her, og det skal man som lytter være indstillet på.

Pladen varer kun godt et kvarter, og i den tid bliver man banket både gul og blå af de otte hardcore-punk-intense thrash-sange i så vid udstrækning, at det somme tider føles som et overfald. 80’er-udtrykket bæres uden på tøjet og mærkes i både tempo, vokal og guitarspil og det er en nostalgisk fornøjelse at lade sig køres over af den danske kvartet.