Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stærke finske melodier

Updated
Stærke finske melodier
Den finske trio Poets of the Fall har på deres tredje album lagt endnu mere ved til det bål, der går under navnet international succes. Nogle gange er du bare så heldig sådan helt uforvarende at falde over en samling musik, som overrasker mere end normalt positivt. Og som bare æder sig ind på dig.

En sådan positiv overraskelse er tredje album fra den finske trio Poets of the Fall, "Revolution Roulette". Et album, som måske/måske ikke kan rubriceres som heavy. Et album, som er svært at genrebestemme. Eneste fællesnævner er den gode melodi, som er rigtig, rigtig god hele vejen igennem. De tre finske mørkemænd kan godt nok rive storladen lyd og helt utroligt melodiske og ørehængende omkvæd af sig.

Skal vi prøve bare lidt at skabe lidt genkendelse, så er vi i retningen R.E.M. møder Live på en mørk, melodisk bjergvej. Albummet er meget melodisk og tungt uden dog at være metallisk, men dog meget dystert og mørkt, og det fungerer absolut bedst, når Poets of the Fall er nede i tempo og stemning. Lige præcis dét finder vi på de stærke "The Ultimate Fling", "Revolution Roulette", "Passion Colors Everything" og den fine, fine ballade "Fragile".

Jeg er vild med det album. Det bare æder sig ind på mig. Fed, fed fornemmelse. Prøv den!

Titel
Revolution Roulette
Distributør
Forfatter
Karakter
4