Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En umage, men heldigvis uhellig treenighed

Populær
Updated
POG1

Basement bød på en sandwich, hvor brødet var skarpskårne hardcoremutationer, og pålægget i midten var en lidt flad skuffelse.

Spillested
Dato
26-04-2023
Trackliste
DEMERSAL:
Relentless
Endless
The Roots Have Grown Too Strong Here
Waking Up Into a Fever Dream
Pulling Flowers from the Garden of Your Heart
Failure
No Need for Stories Where We Never Come Alive
Less

MÜSCLE WÖRSHIP:
Jesus Before the Lord
Work 4 Free
Hans Christian Terrorist
Bastromage
Burton
Psychonaut's Prayer
Gone Before Dagon
A Firebreather Carefully Sobs

PORTRAYAL OF GUILT:
Daymare
Anesthetized
Fall from Grace
... Where the Suffering Never Ends
Sadist
The Crucifixion
The Sixth Circle
Devil Music

Ekstra: Sacrificial Rite
Fotograf
Tim Cooks lortetelefon
Forfatter

Det var med høje forventninger, at jeg rettede cyklen mod Vesterbros Basement. Det var nemlig min første koncert der, siden spillestedet fik installeret lyddæmpningen i loftet. Heldigvis viste det sig at have en enormt gavnlig indvirkning på akustikken i det ellers traditionelt hårde rum. Der var derfor gode betingelser for at nyde odenseanske Demersals 30 minutter lange set. Og en nydelse, det var det.

Demersal – stramt orkestreret vildskab

Allerede med åbningsnummeret ‘Relentless’ viste Demersal, hvor ubønhørlig indpiskende, de er på en scene. Deres stramt spillede og elegant synkoperede fusion af screamo og mathcore fungerede optimalt denne onsdag foran et ikke super talstærkt, men til gengæld koncentreret lyttende publikum. Energiniveauet var højt, og det var smukt at bevidne, hvor ubesværet odenseanerne formår at spille super-kontrolleret og stramt, men med en enorm vildskab.

Demersal

Bandet leverede også fint hvad angår sceneperformance, og der var ikke en finger at sætte på gruppens intense og korte set. Selv en lille fodfejl på pedalen fra guitarist og sanger Viktor Ravn i introen til 'Pulling Flowers from the Garden of Your Heart' blev blot vekslet til øget intensitet. En imponerende koncert, hvor især ‘Failure’ viste, hvor utroligt stærke bandet er i det rytmiske aspekt af deres samspil. Sikke en start på aftenen.

Müscle Wörship – sødmefyldt farrock

Den amerikansk-italienske trio med det morsomme navn var charmerende og søde på scenen, hvor de blandede små dryp af surf, støj og garage i deres farmandsorienterede rockmusik med postpunk-antrit. Bassisten Pete Biasi spillede en stabil og agil forvrænget bas, og guitarist og sanger Sean Bergman lagde twangy fjederreverb-guitar oveni og sang med et modikum af disrespekt for pitch-trofasthed. Trommeslager Giovanni Stimamiglio fyldte meget i lydbilledet, men der var også fint plads til hans kontante og lidt angulære spil i trioformatet.

mmm

Det var sådan set ikke dårligt, men oven på Demersals frådende halsbid af en koncert og med forventningen om, hvad vi senere skulle se, fremstod de flinke herrer lidt ferske og tandløse. Man fornemmede et vist politisk bid i guitaristens Defund the Police-T-shirt og et stort vid i sangtitler som ‘Hans Christian Terrorist’, men trioens sange var for forglemmelige og koncerten løftede sig aldrig rigtigt over hyggeniveauet.

Portrayal of Guilt – tilfredsstillende gearskift

Aftenens hovednavn, amerikanske Portrayal of Guilt virkede, som om de var klar til at lægge Basement ned fra første færd, og det er vel i virkeligheden ikke så mærkeligt, når texanerne nu er oppe på at have udgivet adskillige albums, singler og og splits i den tid, hvor pandemien raserede USA og umuliggjorde turnévirksomhed. Austin-trioens kulsorte blanding af hardcore, sludge og black metal er fængende og underholdende. De mange gearskift i musikken mellem tunge grooves, hidsige blastbeats, små melodiske pauser og overraskende venstresving giver det velspillende band god mulighed for hele tiden at servere noget nyt for publikum.

POG2

Jeg var begejstret for trommeslagerens indfølte og elegante blastbeats. Det lyder måske selvmodsigende, men der var en præcision og lethed over hans ellers brutale angreb på lilletrommen. Sammen med de bestialske vokalpræstationer fra Matt King og det i det hele taget eminente samspil mellem de tre musikere dannede det rammen om en virkelig positiv udladning af negativ energi. Blandt de bedste numre denne aften var ‘The Sixth Circle’ fra 2021-albummet ‘Christfucker’. Tempoet var sat en smule ned i forhold til studieversionen, og det lød også, som det vanvittigt stemningsfulde introriff havde fået et skud ekstra goth-chorus. Det klædte musikken ualmindeligt godt. Også afslutteren ‘Devil Music’, titelnummeret fra deres seneste album, stod stærkt. “I wish I could die” lød en nedpitchet stemme fra trommeslagerens SP-404-sampler, inden det sært groovy nummer satte i gang. 

Publikum var dog stadig sultne efter mere, og som ekstranummer fik vi det absolut hidsige ‘Sacrificial Rite’, som optræder på den stærkt anbefalelsesværdige, genreutrofaste splitudgivelse, bandet lavede med firserromantiske ‘Soft Kill’. En absolut værdig afslutning på en aften, der begyndte godt, stavrede lidt usikkert, men sluttede, helt som den skulle.

Demersal: 4/5
Müscle Wörship: 2/5
Portrayal of Guilt: 4/5