Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Juleunødvendigheder

Populær
Updated
Juleunødvendigheder

Den finske stjerneparade af metalmusikere Ragnarok Juletide har lavet et usammenhængende julealbum med både gode og elendige momenter. 

Titel
Ragnarok Juletide
Dato
11-11-2014
Trackliste
01. We Celebrate At Christmastime
02. The First Noel
03. Here on the Hay
04. Little Drummer Boy
05. The Elf
06. Christmas Is Here
07. Sylvia's Song
08. White Christmas
09. Home for Christmas
10. A Sparrow on a Christmas Morning
11. Christmas Has Come
12. Ave Maria
Forfatter
Karakter
2

At selv metalbands med jævne mellemrum forsøger sig ud i julemusikken, er der ikke noget underligt i, hvis man medtænker muligheden for hvert år at blive hevet frem fra pladesamlingens gemmer, når højtiden nærmer sig. For ikke at tale om muligheden for at blive spillet i radioen år efter år. Enkelte, som King Diamonds ’No Presents for Christmas’, har da også klassikerstatus, hvorimod Twisted Sisters fulde julealbum med hard rock-fortolkninger hører til blandt de mere mislykkede ideer – og desværre er der helt afgjort flest, som hører til i sidste kategori, når den onde musik forsøger sig med glad musik.

Ragnarok Juletide, som er skabt af finske metalmusikere fra blandt andet Nightwish og Sonata Arctica og Amaranthe, hører til i begge kategorier med velskrevet pompøs power metal vekslende med håbløse udgaver af kendte hymner – værst når Bing Crosbys udødelige ’White Christmas’ forvandles til håbløs efterskolepunk. Det er mildest talt unødvendigt og virker kalkuleret til at kunne komme bredere ud end til det gængse metalpublikum.

Men størstedelen af den selvkomponerede musik har stor kvalitet og formår faktisk både at være tilpas metallisk og alligevel med en underliggende julestemning. Det er lige så meget power metal, som det er julemusik (hvilket måske siger lidt om lige præcis den genre), og der er flere guitarfraseringer over kendte julesange, som fungerer overraskende godt og absolut ikke falder igennem – som man kunne frygte.

Trods gode numre er det dog som helhed ikke noget stort album, også fordi de langsomme numre er decideret rædsomt kedelige, og specielt mod afslutningen falder det fuldstændigt sammen.