Krigsguden #294

Krigsguden anmelder debutdemoen fra de svenske dødsblackere i Reaper samt weekendens Lygtens Kro-koncert med Katla, Wulfaz og Gabestok.

Svenske Reaper skærer helt ind til benet med deres crustede dødsblack. 3 beskidte og punkede skæringer på ialt 6 minutter og 20 sekunder. Her er ingen flashy soli, breakdowns og heldigvis ingen akustiske introer, bare napalmbombeangreb efter napalmbombeangreb med en brutalt snerrende hadefuld vokal og to romerlys i røven derudad.

Vemom og Bathory møder Repulsion og Sodom i en radioaktiv cocktail, hvor ingen fanger tages, alt skal bare tilintetgøres og destrueres. Uhelligt, bestialsk og sublimt. Jeg glæder mig vildt meget til at høre mere med svenske Reaper, da 'Revenous Storm of Piss' båndet er en perfekt introduktion til denne nye overjordisk dræbermaskine. Jævla bra!

14. februar: Katla, Wulfaz, Gabestok @ Lygtens Kro

Gratis black på Lygtens Kro var et tilbud i torsdags, som jeg ikke kunne afslå. Og så endda på Valentine's Day. Det var hovedbandet Katlas debut-ep releaseparty, og første vilddyr i manegen var Gabestok, som jeg havde set to gange før i Mayhem. Jeg huskede deres punkede black metal som noget hurtigere, men de fleste numre var midtempoagtige med et mere rocket feel. Måske havde den absurd høje volume i Mayhem fjernet nogen af nuancerne, jeg var i hvert fald svært tilfreds med det relative korte sæt fra duoen. Og iført min Gabestok t-shirt.

Wulfaz sagde, at de var fra sønderjylland og gjorde – med rette – en del ud af de havde "designet" deres egne dåseøl, som de delte gavmildt ud af til publikummet på Lygtens Kro. Bandet spillede lidt mere traditionel black metal og var selvfølgelig ikke en del af Mayhems Korpsånd-scene som Gabestok og andre. Musikken fejlede intet, og dog benyttede bandet sig af både growl og clean vokal, hvilket jeg havde det lidt svært med. De havde også en ældgammel dansk sangtekst med, som de delte papirer ud af til os publikummer. Der var generelt meget jysk humor indblandet, hvad jeg ikke er vant til i black, men Wulfaz var sgu en go' fest.

Der var et stort sort tæppe med et hvidt omvendt kors i baggrunden, så jeg forventede jo, at Katla også spillede black, men det var mere sludge doom metal a la Eyehategood tilsat en masse sataniske tekster. Jeg er efterhånden noget træt af sludge doom metal, men Katla klarede den da ganske fint, selvom jeg mest sad udenfor på en bænk i gården i Lygtens Kro og nød nogle pils. Senere forklarede jeg nogle unge mennesker, hvorfor metal er nødt til at have en masse regler, man skal overholde, og hvorfor katte er mere metal end hunde. Alt i alt en udemærket måde at tilbringe en Valentine's Day, selvom hverken Scarlett Johansson eller Christina Hendricks kom forbi og kyssede på krigsguden.