Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Timos Tomgang

Populær
Updated
Timos Tomgang
Timos Tomgang

I stedet for at have gang i et band, der ikke kunne forny sig og sad fast i en succesformel, står Timo Tolkki med Revolution Renaissance nu bag hele to!

Titel
Trinity
Distributør
Trackliste
1. Marching With the Fools
2. Falling to Rise
3. A Lot Like Me
4. The World Doesn`t Get To Me
5. Crossing the Rubicon
6. Just Let It Rain
7. Dreamchild
8. Trinity
9. Frozen Winter Heart
Forfatter
Karakter
2

Efter at leadguitarist Timo Tolkki i 2008 forlod finske Stratovarius, som han selv havde stiftet over 20 år tidligere, startede han i stedet Revolution Renaissance, der ikke så overraskende spiller på næsten præcis samme måde.

Derfor er det næsten uundgåeligt at sætte de to bands op i forhold hinanden for at se, hvem der trak det længste strå – resterne af Stratovarius eller fødselshjælperen selv. Men det lader til at begge taber.

Efter denne anmelders ydmyge mening har Stratovaris bedømt på deres seneste udgivelse 'Polaris' mistet meget af deres pondus, siden de fik deres gennembrud på powermetalscenen i slutningen af halvfemserne med 'Episode' og 'Visions'. Det samme problem lider Timo Tolkki tilsyneladende stadig af.

Hårdere men ikke farligere

Revolution Renaissances tredje album 'Trinity' er godt nok en anelse hårdere end hans bortfløjne barn, riffene er voldsommere, og soloerne får lige den ekstra skarpe tand, hvor en skæv tone ikke gør noget og for lette harmonier undgås. Men dette fornuftige træk fylder ikke resten af albummet.

Der er numre, som indledningen 'Marching with the Fools', der faktisk sparker røv, men der er i den grad også uoplagte numre (f.eks 'A Lot Like Me'), der kun indeholder intensitet, fordi tempoet er højt, og fordi forsanger Gus Monsanto insisterer på at anstrenge sig gennem de højere tonelag – beklageligvis også fuldstændigt uden at interesse sig for egentlige melodier.

Trods gode tiltag ender det med en decideret kedelig tomgang og rigtigt mange beats pr. minut, men også med lige så lille indlevelse.

Men den tredje plade bliver i øvrigt heller ikke lykkens gang, for allerede før 'Trinity' blev udgivet, gik bandet også i opløsning.