Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt blod til gammelt band

Updated
SN_693_C_SM

De tyske veteraner Sinner har opgraderet bandet med endnu en forsanger, og det virker overraskende nok ret godt.

Kunstner
Titel
Santa Muerte
Dato
13-09-2019
Trackliste
1. Shine On

2. Fiesta Y Copas

3. Santa Muerte

4. Last Exit Hell

5. What Went Wrong

6. Lucky 13

7. Death Letter

8. Craving

9. The Wolf

10. Misty Mountain

11. The Ballad Of Jack

12. Stormy Night

Karakter
4

I mere end 35 år har Mat Sinner stået i forgrunden for det melodiske heavy metal/heavy rock/power metal-band Sinner. Samtidig har Mat Sinner i mere end 20 år spillet bas i det lidt mere hårdtslående Primal Fear. Der er nok ingen tvivl om, at Primal Fear i de senere år har været succesrige end Sinner. Men det har altså ikke Fået Mat Sinner til at lægge sit oprindelige band på hylden.

Nyt permanent medlem
Igennem årene har der været et hav af musikere igennem Sinner, heriblandt bl.a. Alex Beyrodt (Primal Fear), Herman Frank (Accept) og Uli Kusch (Gamma Ray, Helloween m.fl.). Også denne gang er der nyt medlem i Sinner. Og det må siges at være af den mere overraskende karakter. Så sent henne i bandets karriere har man valgt at tilføje endnu forsanger til at dele vokalen med Mat Sinner himself. Måske endnu mere overraskende er det, at man har valgt en kvindelig forsanger i form af italienske Giorgia Colleluori (Eternal Idol).

Man kan sagtens mistænke den efterhånden ikke helt unge Mat Sinner for at have tænkt, at det kunne være befordrende for bandets popularitet. På den anden side er det risky business, da man godt kan formode, at inkarnerede fans af Sinner og tysk power metal i det hele taget ikke vil være voldsomt begejstrede for et så stort skifte. Men når alt kommer til alt, så må det konkluderes, at Colleluori bestemt ikke kun er staffage i bandet. Hun synger rigtigt godt og bringer en ny dimension til bandet.

Ud over Colleluori har Mat Sinner også gjort god brug af sit netværk i form af diverse gæstemusikere på ’Sante Muerte’. Ronnie Romero (Rainbow) lader sin røst lyde på sangen ’Fiesta Y Copas’, Magnus Karlsson (Primal Fear) leverer en guitarsolo på sangen ’Death Letter’, og Ricky Warwick (Thin Lizzy, Black Star Riders) er i den vokale front på sangen ’What Went Wrong’. ’What Went Wrong’ synes i den forbindelse nærmest skrevet til Ricky Warwick, da sangen lyder som en sang, som Black Star Rideres kunne have indspillet.

Varierede sange
Allerede på albummets første sang ’Shine On’ får Colleluori lov til at være i den vokal forgrund. Det er en ganske udmærket, om end ikke exceptionel komposition. Men det viser til fulde, at Colleluori kan synge. For gamle rotter kan hendes vokal minde en smule om amerikanske Pat Benatar.

Albummets anden sang er første videoudspil ’Fiesta Y Copas’, hvor Colleluori og Sinner som nævnt får hjælp af Ronnie Romeo i en gedigen hard rock-sang med Thin Lizzy lydende twin-guitarriffs.

">

Titelsange følger op umiddelbart efter, og igen er der tale om en gedigen hard rock-sag. Dog begynder man her at savne, at bandet for alvor skruer op for den lidt mere kradse metallyd.

">

Bedre bliver det heldigvis i albummet måske bedste sang – ’Last Exit Hell’. Her der tale om en bundsolid hard rock/heavy metal-duet mellem Mat Sinner og Giorgia Colleluori. Det er hårdt og samtidig supermelodiøst med et klasseomkvæd. Det er bestemt et af årets bedre hard rock-”hits”.

">

Noget mere mærkeligt bliver det med albummets coversang i form af ’Death Letter’. Der er tale om en traditionel delta blues-sang, der har rødder tilbage til 30’erne. Sangen er også tidligere indspillet af White Stripes. Mange inkarnerede Sinner-fans vil formentlig undre sig noget over, at en bluessang er inkluderet. Den er endda sænket i tempo i forhold til originalen. Men den viser under alle omstændigheder, at Sinner med inkluderingen af Colleluori har fået et skud mere end habil vokalindsprøjtning.

">

Endelig afsluttes albummet ret fornemt med sangen ’Stormy Night’, der har en folkloristisk tilgang, som  endnu en gang minder lidt om Thin Lizzy såvel som Gary Moore på ’Wild Frontier’ og naturligvis også alle de nyere folkmetal-bands med kvindelig vokal.

Albummets resterende sange er godkendte kompositioner i grænselandet mellem traditionel hard rock og tyskervenlig melodisk power metal med et udmærket mix mellem Mat Sinner og Colleluori i den vokale front. Det er et fint album for yndere af disse genrer. Denne anmelder savner dog lige et par numre, hvor pedalen bliver helt trådt helt i bund.