Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nu metal fra Moskva

Populær
Updated
Nu metal fra Moskva

Efter den indledende anmeldelse af guitarhelten Sergey Marvin i føljetonen om russisk metal, er det denne gang tid til at høre om nu-metal fra verdens største land.

Kunstner
Titel
4ever
Dato
22-08-2010
Trackliste
1.«Ангел О.К.»
2.«Flash Mob»
3.«Небо»
4.«Человек — Паук»
5.«Вампирская»
6.«Зеркала»
7.«Эмаль»
8.«Alfa-Ромео + Beta-Джульетта»
9.«Ля-ля»
10.«Рот в рот»
11.«Конец света — нет Интернета»
12.«Кукла Вуду»
13.«Мир»
Forfatter
Karakter
2

Moskva-bandet Slot (på russisk Слот) spiller nu-metal af den både melodiske og samtidigt aggressive slags, og via en rimeligt rå lyd på guitarerne og i øvrigt generelt i produktionen, kan de trods meget poppede indslag sagtens retfærdiggøre en genrebenævnelse, der indeholder –metal. At de så har en del soloer er måske ikke så genretypisk, men det er jo ikke noget i vejen for at give det sit særlige udtryk.

Gruppens seneste udgivelse '4Ever' fra 2009 er ikke overraskende fjerde fuldlængde-indspilning siden debuten i 2003. Det er i den tid mest blevet til rimelig succes i hjemlandet, og tourvirksomhed i Østeuropa med Samael, Clawfinger og Korn vidner også om at flere ser et potentiale i dem.

Et sprogligt særkende.

Musikalsk føjer '4ever' dog ikke det helt vilde til genren, selvom det er rimeligt kompetent udført. Dog har Slot en sprogmæssig fordel (omtrent som Rammstein har det) i det russiske sprog, der er ret voldsomt og passer fortrinligt til voldsomme og påtrængende vokaler.

Men for den ikke-russiskforstående lytter fungerer stille passager til gengæld slet ikke, og det bliver ikke bedre af at det konstant veksler mellem en mandlig og en kvindelig forsanger, der hver især har store problemer med ikke at lyde alt for anstrengt. I et nummer som Ля-ля lyder det decideret rædsomt – måske også fordi det minder mere om de russiske pophelte Tatu, end om metal.

For meget fyld

I sangmaterialet har Slot heller ikke sange nok til at udfylde en hel plades spilletid. Enkle sange har energi og melodi der giver lyst til et genhør, men størstedelen af numrene er anonyme og uinteressante. Mest fordi der lader til kun at være kælet for omkvæd, hvorimod vers og de riffs forsvinder glemslen.
Læs mere om Slot her og her.

I næste uges udgave af føljetonen om tilfældige russiske plader, anmelder vi det New Wave of British Heavy Metal-inspirerede band Aria (på russisk Ария).