Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fra asken rejser sig nye tider

Updated
a4163383660_10

Sylvatica er klar med første album siden 2014. Den lange ventetid har stort set været ventetiden værd.

Kunstner
Titel
Ashes and Snow
Dato
20-04-2021
Trackliste
1. Daybreak
2. Ashes and Snow
3. Pillars of Light
4. Creation
5. Cosmic Strings
6. Helios
7. Halls of Extinction
Karakter
4

Der er gået temmelig lang tid siden sidste gang, at det danske band Sylvatica udgav nyt. Bandet har eksisteret i 12 år, men det nye album ’Ashes and Snow’ er faktisk kun Sylvaticas andet album. Det er altså syv år siden, at debutalbummet kom.

Bandets stil beskrives som melodisk død og folk metal. Det får så være. De folkemusikalske påvirkninger er tydelige, men dedikerede dødsmetalfans, vil nok synes, at der er noget lidt letlevende død over musikken. Når man ser bort fra den rå vokal, er der såmænd ikke så meget dødsmetal over sangene på albummet. Til gengæld er der flere power metal-input, som – når man igen ser bort fra vokalen – giver mindelser om bands som Blind Guardian. Men det gør bestem ikke noget.

Bandet gør en dyd ud af at stamme fra Nyborg i en sådan grad, at det fremhæves i pressematerialet, hvor det oplyses at Nyborg er Danmarks første hovedstad. Det er måske lige at tage munden for fuld, hvis man ikke lige er tilknyttet Nyborgs lokalhistoriske museum. Godt nok var der et danehof i Nyborg tilbage i Middelalderen. Men Danmarks hovedstad? Bandet har dog også gennemgået en del forandringer i besætningen og har efterhånden medlemmer fra store del af landet.

Flot start
Det hele begynder flot på et i øvrigt velproduceret album, hvor bandet selv i samarbejde med produceren Jacob Olsen har stået for produktionen. Første sang er den instrumentale intro ’Daybreak’, som starter med klaver med en masse rum, hvilket åbenbart er blevet den helt store trend de senere år, hvor det høres på såvel metal- som popudgivelser. Herefter sætter strygere og kor igang. Det er virkeligt effektfuldt. Her ville man så ønske sig, at pressemeddelelsen havde oplyst noget om, hvilke musikere uden for bandets kerne, der eventuelt her havde været inde over indspilningen.

Efter introen sætter albummet så i gang med titelsangen. Den begynder med noget, som svært lyder som harpespil. Det er i særdeleshed en flot åbning på nummeret, inden der så for alvor sættes i gang. Sangen er velkomponeret og velspillet, hvor der fint skiftes mellem stille passager og mere rå sektioner og med ganske fornuftige temposkift.

Resten af albummet fortsætter i samme stil, hvor der veksles ganske godt mellem mere eller mindre rendyrket heavy metal- og folk metal-sekvenser. Der spilles godt, og især guitaristerne Jardén Schlesinger og Christian Christiansen håndterer og inkorporerer fint de folkemusik-inspirerede harmonier. Schlesinger står også for leadvokalen. Den er rå, og er som sagt den, der giver Sylvatica det lettere dødsmetaliske præg. Han gør det sådan set fint. Men det bliver lidt trættende i længden, at vokalen er meget ens hele albummet igennem, hvilket desværre får sangene til at virke temmelig enslydende.

Sangen ’Creation’ er dog et ganske godt eksempel på den stilistiske variation, der indgår i bandets musik. En blanding af traditionel heavy metal, powermetal, folk metal og death metal.

">

Lidt mere rå og dødsagtig er måske sangen ’Helios’, som er albummets næst sidste sang.



God afslutning
’Ashes and Snow’ afsluttes med ‘Halls of Extinction’, som måske er albummets bedste sang. Den godt ni minutter lange sang kommer hele bandets spektrum igennem. Alle førnævnte genrer er indarbejdet i en grande finale, hvor Sylvaticas symfoniske indslag ligesom i starten endnu en gang foldes ud i fuldt flor men den gang i en heftig uptempo sang, indtil klaver og strygere igen sætter ind i slutningen og sætter et fornemt punktum for albummet.

Sylvatica har alt i alt fået indspillet en værdig – om end lidt sen – opfølger til bandets debutalbum ’Evil Seeds’ fra 2014. Lad os håbe, at treeren ikke skal vente lige så længe på sig.