Sauce og kartofler
Dele af den vigtige DNA bag In Flames og Dark Tranquillity er smeltet sammen på The Halo Effect, og det kommer der ganske hæderlig melodødsmetal ud af.
Indenfor melodisk dødsmetal af den originale slags fra Göteborg, så er The Halo Effect i den grad en supergruppe. Fire af bandets medlemmer har haft sin gang i In Flames, mens det femte medlem har indspillet vokal for bandet, men dog ikke på samme måde som de resterende været egentligt medlem. Til gengæld har han, Mikael Stanne, leveret andre væsentlige bidrag til det, der blev kendt som melodød og Göteborg-lyden. Han har nemlig siden 1989 været aktiv med Dark Tranquillity.
The Halo Effect har på guitarerne Jesper Strömblad og Nicklas Engelin, mens Daniel Svensson og Peter Iwers står for rytmesektionen. Og så nævnte Stanne, der leverer sit vanlige hæse, seje growl og lejlighedsvist desuden hans karakteristiske clean vokal. Alle erfarne kræfter og en sammensætning af personer, som hurtigt fik bygget en vis forventning op til produktet.
Modnede rødder
Selv beskriver bandet det som en tur tilbage til rødderne, men tilsat erfaringen og de evner, der er kommet til siden medlemmerne på var en del af den spæde start til det, der skulle blive den så populære melodød. Og her er det vigtigt at lægge mærke til, at erfaringen nævnes. Det kunne også oversættes til, at det er nogle modnede musikere. Det havde på papiret været interessant med en 'The Jester Race' part to eller en ny 'The Gallery'. Det ville have været overtænkt at forsøge sig med, og det vidste de gamle venner udmærket, da de under coronaens lockdowns gik sammen, så i stedet er det et mere moderne udspil, der er kommet ud. Melodisk som dengang, naturligvis, men også pakket i en moderne produktion med fyldig, pumpende bund, og nutidig metalskarphed, afrundet til at behage ørerne med det samme. Præcis som man ville forvente det af Jens Bogren og Fascination Street Studios har stået for det sidste overordnede touch på (vel)lyden.
Resultatet er blevet noget, der til tider minder om In Flames anno 'Colony' og tilsat Dark Tranquillity fra 'Fiction' og frem. Åbneren 'Shadowminds' har sine Dark Tranquillity-momenter, særligt i vokalfraser fra Mikael Stanne, særligt omkring 'We Are the Void'-skiven, men også den overordnede stil, mens 'Days of the Lost' kunne have været på In Flames-albummet 'Colony'.
Sangskrivningen er god, 'Days of the Lost' kunne være et hit for tyve år og en sjat siden såvel som nu, mens 'A Truth Worth Lying For' har klassisk melodødsriff til alles fornøjelse. 'Gateways' har en fin dysterhed, mens 'Last of our Kind' med Matt Heafys (Trivium) gæstevokal åbenbarer, at der måske er en hæmsko med en klassisk melodødsvokal i Stanne. For Heafy er egentlig ikke et mirakel til denne skive, men han er en forandring, der leder tankerne væk fra alt det vi har hørt pakket ind på de skiver, der allerede står i samlingen. Han skiller sig ud, og det får nummeret til at løfte sig og interessen bliver vakt på ny. Stanne er Stanne, når han benytter en vokalstil som hos netop hans hovedband Dark Tranquillity. Og så bliver det også hurtigt alt for let at associere hertil, når musikken under også er i cirka samme stil. Det lyder godt, både hans vokal, sangskrivning, udførelse og produktionen.
Men man kunne også have ønsket, at gruppen havde udfordret sig selv lidt mere og kommet lidt længere væk fra udgangspunktet. Det er lettere forudsigeligt, sikkert og kunne godt bruge et eller andet, der skabte noget dystert eller koldt til at bryde fra de trygge rammer.
Strömblad gør glad
Når det så er sagt, så er det skønt at høre nyt fra Jesper Strömblad, der var en vigtig brik i In Flames charmerende styrke fra de indledende toner til de mere moderne, hitorienterede toner. Hans stil træder tydeligt og positivt igennem adskillige steder udover skiven. Han er tydelig vis på sin rette hylde her, og selvom han stadig kæmper med sit og som nyligt meldt ud ikke vil være at se live med bandet ved hver en lejlighed, så er debutalbummet fra The Halo Effect et glimrende melodødsalbum, der helt sikkert vil få en stor skare af fans. Nye, såvel som dem, der vil smide det på anlægget i forlængelse af at have høre In Flames og/eller Dark Tranquillity.
Der er stadig et kæmpe publikum til den moderne melodød, se bare når In Flames vælter Wacken med jævne mellemrum. Ja, det gjorde The Halo Effect jo sådan set selv i lidt mindre skala på den netop overståede tyske festival. Og jo, der er stadig masser af fans, der som glubske hunde søger den melodiske dødsmetal nærmest ukritisk. Og de går ikke galt i byen her, man kan faktisk godt sige, at de forkæles, for det er godt. Men de får heller ikke noget, som for alvor bidrager med noget andet til denne efterhåndende velprøvede gren af metallen. En slags sovs og kartofler til den primære ingrediens i måltidet. Eller det opfattes måske lige negativt nok. Men så sauce og kartofler da.