Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock

Populær
Updated
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock
HDDT '15: Gennemsnitlig gymnasielærer-rock

The Order of Israfel leverede en velspillet koncert gennemsyret af kærlighed til inspirationskilderne, men også blottet for personligt særpræg.

Spillested
Dato
03-05-2015
Genre
Koncertarrangør
Karakter
3

Som de stod der på Dødsmaskinens scene og lavede de sidste justeringer på lyden, lignede medlemmerne af svenske The Order of Israfel mest om en samling langhårede seminariestuderende og gamle musiklærere fra folkeskolen, komplet med denimvest, uldne striktrøjer og gråt hår i hestehale.

Heldigvis blev det hurtigt klart, at the Order of Israfel formentlig spiller en del bedre end det gennemsnitlige seminarie-rockband. The Order of Israfel kunne dog lige så godt gøre sig som coverband, for musikken byder på et fuldstændig gennemsigtigt indblik i kvartettens inspirationskilder, som uden tvivl er Black Sabbath og Led Zeppelin.

Bedst var The Order of Israfel på første nummer, den iørefaldende og tempofyldte 'On Black Wings, A Demon', som lød som næsten som The Sword og som var fyldt med godt guitararbejde og et godt omkvæd og masser af fede.

Skåret over samme læst

Desværre fortsatte bandet ikke i dette hårdt rockende spor. De fleste numre var skåret over den samme, velkendte doom-læst; lange, versstykker, som vi kender fra Black Sabbath (tænk 'Black Sabbath' fra pladen af samme navn), som kulminerer med et tempostykke og en solo.

De Black Sabbath-tilbedende riffs fik vi til overflod, og generelt fejlede guitararbejdet bestemt ikke noget, men de tilbagevendende lange versstykker forekom gumpetunge og kedelige i længden, især fordi de ofte var båret af simple fingerspilsmelodier. Til gengæld var der masser af flotte soloer, men de kan desværre ikke gøre det alene.

En søndagsoplevelse

Koblet med forsanger og guitarist Tom Suttons noget flade vokal, som flere gange grænsede til at være et falskklingende bræg, og trommeslager Hans Liljas rudimentære trommespil, formåede The Order of Israfel ikke at hæve sig op over andet end en gennemsnitlig søndagsoplevelse.

">