Come to Griefs sidste udspil var en EP, der burde have været en LP. Denne gang er det lige omvendt.
Et år efter ‘Necro Sapiens’ er Baest klar med en EP, hvor de samler op på alle de singler, de i mellemtiden har begået, hvor bl.a. Trevor Strnad er med.
Vi vidste alle godt, at netop i aften på Ungdomshuset, hvor Solbrud trådte deres første skridt, var noget helt særligt, og det blev det da også. Uden unødig sentimentalitet brød Ole med i bandet med masser af gnistrende tilbageblik til deres tidlige år.
Sabotør opfordrer til oprør på dansk og skifter retning undervejs.
Den længe udsatte koncert med Mayhem blev omsider gennemført, og både band og publikum havde opsparet en masse god, mørk energi, der blev forløst!
Vi fik noise og rytmisk ekvibrilisme i overmål – men salen stod helt stille.
Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?
Endelig var det blevet tid til at høre Oranssi Pazuzu turnere med 'Mestarin Kynsi' på dansk grund. A Colossal Weekend satte rammerne, Lille Vega var pakket og finnerne leverede varen og mere til.
Wormwitch-sideprojektet Vital Spirit er et yderst vellykket genresammensurium af et spaghetti western-soundtrack kogt i en pøl af sort metal
SepticFlesh gør det, de er gode til på ‘Modern Primitive’. Pompøs, velkomponeret og vellydende dødsmetal, der lyder ligesom de forrige fire plader.
“HOLD DA KÆFT”, stod der som det eneste i skribentens notesblok. A Colossal Weekends første hovednavn tog festivalens titel meget bogstaveligt.
Orker man endnu en supergruppe? Inden for en gammeldags doom-genre, der efterhånden er et sæt fladtrådte klichéer? Ja, det gør man åbenbart, når resultatet er så godt som Friends of Hells første album.
Man kan elske eller hade Natjager, men det er svært at komme uden om, at ’At kende bølge fra hav’ har sine øjeblikke – ditto at bandet er et produkt af vores nutid, på godt og ondt.
I Koncerthuset viste Einstürzende Neubauten, de stadig er aktuelle, holder fast i deres rødder og at inspirationen flyder frit uden forfald til det velkendte.
Den tidligere trommeslager i Pink Floyd slog et smut forbi de ambitiøse rammer ved Det Kongelige Teater med syre-klassikere, og alle vidste, et særligt nummer var i vente.
Misery Index krydser klinger med fortiden, men skipper de værste gentagelser med en vitaminindsprøjning af melodi og delikat groove.
”Den, der vandrer alene, vandrer godt” er et mundheld, der faktisk ikke findes, men det er alligevel passende for Nechwochwens idiosynkratiske og egensindige traveture i Appalacherbjergene.
Throwe blander hardcore og black metal på deres debutplade 'Forfald' og slipper ganske godt fra det, mens der brøles om livets genvordigheder.
Udgivelsen af en split-release med fire danske dødsmetalbands blev markeret med to intense shows fra Phrenelith og Undergang.
Efter flere udskydelser fik vi endelig lov til at opleve den amerikanske supergruppe END – og nu skylder de. De skylder en stor tak til det enorme arbejde, Rot Away og Lifesick lagde for at gøre tirsdag til en fredag.
Tvivlers 'Kilogram' er knusende i sit budskab og udfordrende i sin udformning. Det er en plade, der får dig til at opdage, hvad du ikke tidligere har forstået.
Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.
Den længe ventede opfølger fra The Vision Ablaze er her endelig, og der er skruet op for både det melodiske og et strejf af Meshuggah!
Det tyske label Vendetta Records fejrede sig selv og sine black metal bands på førstedagen af Vendetta Fest ‘22
Riot Citys totalmetal var noget nær en åbenbaring onsdag på Stengade, hvor overskud, spilleglæde og musikalsk overlegenhed gik op i en højere enhed.
Komponeret til Roadburn, men her for at blive. Et hypet samarbejde mellem Thou og Mizmor lover meget.
Hiraki isolerede sig i studiet og havde fuld kontrol med hvert eneste element på ‘Stumbling Through the Walls’. Med ‘Alterer’ giver de det hele væk.
Amerikanske Primitive Man serverede deres doom på 1000Fryd med tyngde, og Dead Anatomy varmede op i en helt anden genre.
Tro mod Roadburn-traditionen bød 2022 på et væld af samarbejder, hvor især ét tiltrak opmærksomhed – mødet mellem synthwave-ikonet Pertubators James Kent og post metal-legenderne Cult of Lunas Johannes Persson.
Five The Hierophant blev et must see da vi forberedte os til Roadburn. Vi fik mere end vi havde håbet på til en lækker, velspillet koncert, hvor instrumentkabalen gik op.
Liturgy gav en koncert, der ikke var køn, let fascinerende, men hvor vokalen desværre stod i vejen for den helt store oplevelse.
Årets bedste og mest vellydende black metal plade har Watain måske lige udgivet. Problemet er, at det står i skærende kontrast til deres manifest.
Vi var vidner til GGGOLDDD’s dybt personlige koncert, rørende og mørk, hvor forsanger Milena Eva samlede sig selv - bid for bid - foran et hypnotiseret publikum.
I den mere primitive ende af black-spektret var belgiske Alkerdeel hevet ind to uger inden Roadburn som sidste krølle på Terminalen for i år.
Et spørgsmål, man hurtigt kunne stille sig selv til Hangman's Chair melankolske doom-affære, hvis man ikke allerede vidste, hvad man gik ind til.
Er du til obskur black metal i alle afskygninger, så har Roadburn tænkt på dig! Lamp of Murmuurs første koncerter i Europa var et trækplaster udover det sædvanlige.
Belgiske Wiegedood fremførte 'There's Always Blood at the End of the Road' – en hæsblæsende black metallisk tour de force på festivalens andendag.
'Mortal Coil' er det tredje album fra det unge, svenske crust-black foretagende Dödsrit, og netop den plade blev fremragende eksekveret under meget trange forhold sent lørdag aften.
Rammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet.
Vi skulle på en spændingsmættet, kontrastfyldt svævetur med knusende møder med tyngdekraften sammen med canadiske Big|Brave, men først støj med Fågelle.
Lingua Ignota fremførte for første gang sit album ‘Sinner Get Ready’ live på Roadburns Main Stage, og viste os, hvordan hun oplevede forholdet med Alexis Marshall.
Northlane har masser af gode ideer, men er sjældent helt succesfulde med udførelsen – om end vi får en enkelt overraskelse eller to.
Terminator fik en sjæl og tog pusten fra publikum.
Seattle-rockerne fra Helms Alee lagde et højt bundniveau for psych-rock på festivalen og gav os en rundvisning i en svunden tid.
Trialogos opstod som en anden fugl fønix i kraut, noise og bas og gav os et ægte Roadburn-minde.