Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Trail of Tears - ”Free Fall Into Fear”

Updated
Mathias Nielsen anmelder den nye skive fra norske Trail Of Tears. Norske Trail of Tears spiller noget, der minder lidt om gotisk metal, det er bare tungere og vildere. Det syv (!) mand store band tager både elementer fra black metallen og mixer det med musikalske harmonier og korarrangementer. Men de to forsangere, Ronny Thorsen og Kjetil Nordhus, forstår at sætte deres helt specielle præg på bandets lyd. Der pumpes derudaf gennem alle pladens 45 minutter, og det ene øjeblik spilles der black metal, men der det næste øjeblik spilles mere traditionel metal. ”Cold Hand of Retribution” - hvor en kvindelig sanger sågar medvirker - er et godt eksempel på dette. Selvom Trail of Tears unægtelig prøver at virke nyskabende og skille sig ud (to forsangere etc.), så kan man ikke lade være med at slå dem i hartkorn med den store bølge af metalbands, der vælter frem af Norden i øjeblikket, og albummet hæver sig aldrig rigtig over standarden.

Titel
Free Fall Into Fear
Label
Distributør
Karakter
3