Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Bedre uden Schenker

Populær
Updated
Bedre uden Schenker
70er ikonerne UFO tager et skridt frem på "You Are Here", mener en gammel ven af bandet, Lars Schmidt. Det har helt åbenlyst været hamrende godt for den britiske hardrock gruppe U.F.O., at guitarikonet Michael Schenker skred efter det helt forfærdeligt sørgelige udspil "Sharks" for et par år siden. I stedet for Schenker er kommet guitarvirtuosen Vinnie Moore, og hans tilbagelænede og afmålte og samtidig ganske effektive guitarlir har virkelig hjulpet meget på de trætte,
gamle mænd i U.F.O.

Gruppen var gigastore i slutningen af 70'erne, hvor de
bl.a. begik et af hardrockens måske allerbedste livealbums med "Strangers in the Night" og energiske og stærke sange som "Doctor, Doctor", "Lights Out", "Shoot, Shoot" og "Rock Bottom". U.F.O. anno 2004 er knap så energiske, men det er tydeligt, at det nye blod har gavnet. Nyt blod er der også kommet bag trommerne i kraft af Jason Bonham, der er søn af ingen ringere ned Led Zeppelins afdøde og navnkundige John "Bonzo" Bonham. Sønnike har faktisk lavet flere glimrende ting i skyggen af farmand. Hans orkester The Jason Bonham Band har lavet nogle helt gedigne plader. Hans energiske trommespil
er også med til at gøre "You Are Here" langt bedre end "Sharks".

Vi har at gøre med tilbagelænet hard rock, båret oppe af Vinnie Moores groovy guitar, og jeg er sikker på, at den vinder jo flere gennemspilninger, man tildeler den. Men sanger Phil Mogg lyder altså stadigvæk, som en træt gammel mand, der ikke har meget stemme tilbage.

Kunstner
Titel
You Are Here
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3