Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore Superstar

Updated
victor kaas 1

Eyes, Telos, LLNN, John Cxnnor, Pani, Trashboy Shows. Har man først stukket en storetå i hardcorebadevandet, er det svært at komme udenom Victor Kaas. Men hvorfor skulle man også det?

Kunstner
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Victor Kaas er 29 år, bor i København med sin kæreste, er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og arbejder som spillestedskoordinator for Kraftwerket. I sin fritid kan han godt lide at hænge ud med sine venner, læse tegneserier og både spille og følge med i Counterstrike.
Og så laver Victor Kaas musik. Nærmest hele tiden.

victor kaas 2

Den fede rock
Victor Kaas kommer fra en familie, hvor musikken fyldte meget. Han beskriver hvordan faren havde den klassiske mappe fuld af brændte cd’er – særligt af typen Kaas beskriver som “den fede rock” og nævner i flæng Soundgarden, Black Sabbath, Pink Floyd og Led Zeppelin. Interessen var vakt, og den unge Kaas opdagede hurtigt, at han skulle overgå sit fædrende ophav i tyngde og aggression.
August Burns Red og In Flames førte ham dybere ind, da han blev introduceret for dem af en klassekammerat, og der fra gik det den vante gang.
– Jeg tog til Malmø med min storebror og så Taste of Chaos-turneen, hvor Every Time I Die spillede med In Flames, Killswitch Engage og Dead by April, og bagefter stod vi bare og gloede på hinanden og forstod ikke helt hvad, der var foregået til den koncert. Men jeg fik plakaten med hjem og hang den op på mit efterskoleværelse.

Faksehus Efterskole skulle også vise sig at være der, Victor Kaas’ musikalske dannelse rigtig kom i gang. Her startede han bandet The Last Messenger med nogle af kammeraterne.
– Det var metalcore for fuld gaddafi. Harmonier og At the Gates-riffs og masser af breakdowns. Meget 00’er.



Kaas fortæller hvordan han blev bidt af livet som musiker:
– Det fortsatte op i gymnasiet. Vi spillede i The Last Messenger, og vores første koncert var i Ungdomshuset. Vi spillede med By the Patient, The Absent, der senere blev til Billy Boy in Poison og Defilementory. Det var Filip (Andersen, red.) fra Hexis, der satte showet op og præsenterede os for de andre.

Med nostalgisk glæde fortsætter han:
– Vi spillede virkelig mange koncerter i den tid. Det var mest i København, men vi tog også på Danmarksturne med Panacea, hvor vi ramte Aalborg, Aarhus og Haderslev. Vi havde lånt Theis’ forældres stationcar – han havde lige fået kørekort – og så sov vi i den.

Så selvom Victor Kaas fortæller, at han tog den omvendte vej af mange andre – startede i metallen, for først senere at opsøge punken – så var det DIY-livsstilen, der greb ham.  
De små shows fangede ham og han så rigtig mange af dem. Når han kunne overtale klassekammerater til at tage med, tog de på Rock Island, hvor man kunne se helt små bands spille i øvelokalelignende omgivelser.
– Det var decideret mindblowing at se danske bands spille musik, man aldrig så meget som havde hørt om før.

Denne nysgerrighed udvidede også Victor Kaas’ horisont. Helt op i 1.g. hørte han kun teknisk død, indtil det tekniske blev for kedeligt, og han skiftede spor og kun hørte kaotisk hardcore – en periode vi som lyttere stadig nyder godt af, i øvrigt.
– Det blev kedeligt. Nu er jeg et sted, hvor der ikke længere er noget, der er off-limits. Alt er bare musik. Jeg hader når folk siger “Jeg kan lide al slags musik, bare ikke country”. Det er noget pis, for selvfølgelig vil der også være noget country du kan lide.

Kaas har ramt en nerve her, og den gennemstrømmer rigtig mange menneskers forhold til musik.
– Da jeg gik på konservatoriet blev jeg tit mødt med udsagn som “det lyder jo meget fedt, men jeg har ikke forstand på den genre her”, og det synes jeg er ærgerligt. Det er teksturer og stemninger, og selvfølgelig vil der være noget man ikke kan lide, men man afskriver sig selv muligheder og chancer. Det er tåbeligt ikke at prøve at opleve et hardcoreshow, eller en pop-arena-koncert, for den sags skyld.

victor kaas 4

Det rytmiske konservatorium overtog den organiske musik udvikling og pressede Victor Kaas i flere retninger end dem, der lå lige for. Selvom studietiden var præget af lockdown, og Kaas halvt jokende fortæller, at han får flashbacks af vores onlinemøde, var der meget, han kunne lære af de anderledes tilgange.
– Jeg er blevet ekstremt interesseret i musikproduktion – altså alt det, der sker efter man har indspillet musikken. Jeg roder meget med det i mit elektroniske projekt Pani, der også er kommet ud af den interesse.

– I Pani arbejder jeg med det, jeg kalder “desktruktiv lydredigering”. Det vil sige, at når jeg har arbejdet på et stykke, så committer jeg det, og så kan jeg ikke ændre det igen. Det er sådan lidt en iron man-tilgang til det. Det betyder selvfølgelig også, at hvis jeg fucker op, skal jeg gå tilbage til starten og se om jeg kan genskabe det fede, griner Kaas.

Victor Kaas forklarer også, at de elektroniske og produktionstekniske tilgange kommer til at betyde mere fremover, særligt for bandet Telos.



Tusind projekter
Udover Pani, spiller Victor Kaas som nævnt i flere andre bands. Bands, der har det til fælles, at 2023 bliver et spændende år. Vi har allerede haft premiere på første nye Telos-track her på siden og næste år følger en ny plade fra mathcorebandet.
– Den er færdig og skal bare i trykken, men vi kører den rimeligt DIY i Telos. Den kommer når den kommer. Vi har ikke det store PR-cirkus i gang, og vi skal ikke på nogen stor tour, omend vi helt sikkert glæder os til at komme ud og spille den live. Pladen hedder ‘Delude’ og er skidefed, selvom den har været alt for længe undervejs.

Medlemsudskiftninger og en uheldig proces er også en af årsagerne til, at bandet har valgt at fokusere på at gøre tingene selv og ikke være afhængige af andre.
– Det er vores projekt, Viktor, Emil, Philip og jeg er gode venner og i Telos kan vi spille sammen på en måde, vi ikke kan andre steder. Det er vigtigt for os. Og så er det særligt fordi det er så dedikeret til kaos. Det er næsten fri jam.

Kaas forklarer også, at Telos er rammen for mange af hans projekter fra konservatoriet, hvor bandet også optrådte til hans afslutningsprojekt. Den nye plade bliver, i følge Kaas, ekstremt kaotisk, men også storslået og melodiøs.
– Vi har været ret konceptuelle i kompositionen. En af sangene er nærmest bygget op som byggeklodser, hvor vi har et hovedriff, der går igen, og så variationer af de andre. Det har jeg bygget op i Ableton, og bygget det op på tolv forskellige måder. Det er ret spændende.

llnn victor

Et andet vigtigt element i Victor Kaas’ karriere er det nyfundne medlemskab af mastodontbandet LLNN, hvis karriere for alvor tog fart sidste år, og hvor stifter, guitarist og sanger Christian Jamet Bonnesen for nylig har trukket sig, da han følte han var færdig med projektet.
– Det er kæmpestort for mig. Deres forgænger, The Psyke Project, er et af de bands, der har betydet mest for min musikalske dannelse. De var nogle af de første, jeg begyndte at følge, da jeg startede med at gå til DIY-koncerter.

Victor Kaas lægger ikke skjul på, at han føler det som en stor cadeau, at tage pladsen som forsanger i LLNN:
– De andre har sagt, at det var det mest naturlige i verden, at jeg skulle følge efter Bonne (Christian Jamet Bonnesen, red.), og det bliver jeg enormt stolt af at få at vide. Men det er også nervepirrende, for alt det han laver som musiker og som guitarist, er ting, der har inspireret mig i min karriere. Der er meget at leve op til.

Rasmus Furbo, bassist i LLNN spiller i Eyes sammen med Kaas, og brødrene Sejersen, der spiller henholdsvis trommer og synths i LLNN, driver også projektet John Cxnnor, hvor Victor Kaas har optrådt som sanger adskillige gange, så det er ikke helt nye rammer for ham at være i. LLNN er da også gået i gang med den spinke begyndelse på sangskrivning.
– Det er meget tidligt i processen. Lige nu fokuserer vi på at spille sammen. Det er skønt at komme tilbage til både at synge og spille guitar, og jeg elsker det. Det kommer stadig til at være LLNN, men det kommer helt sikkert til at være anderledes. Det kan ikke undgås. Lige nu er jeg bare begejstret for at spille i drop-g.

Det er din fødselsdag.
Men det måske største i 2023 bliver Eyes og opfølgeren til 2020’s anmelderroste ‘Underperformer’. ‘Underperformer’ sparkede for alvor døren ind for Eyes, og på kort tid er de blevet et af den danske hardcorescenes allerstørste bands, der også er blevet anmeldt i Politiken og har optrådt til kritikerprisuddelingen Steppeulven. ‘Congratulations’, som den nye plade hedder, har faktisk været færdig siden maj måned, men som nærmest alle andre, har vinylfabrikationen sat en gevaldig kæp i hjulet på processen.
Men nu er den altså klar og udkommer allerede i januar. Første sang, den eponyme ‘Congratulations’ fik premiere i november og byder på en video fra Hirakis Jon Gotlev, der også figurerer på pladecoveret.



– Vi har i denne omgang fokuseret på hooks, hvilket er noget af det vi har taget med fra anmelderfeedbacken på ‘Underperformer’. Der var et stort publikum, vi ikke havde regnet med at fange, der tog godt imod os, og dem vil vi gerne holde fast i. Det bliver ikke leflende, men men vi havde lyst til at spille musik, der var let at forstå og var rimelig simpelt. Det indkapsler hele pladen, også lyrisk. Det skal være til at forstå.

Æstetikken har også ændret sig. Når man ser på ‘Underperformers’ ironiske Ikea-og-Bo Bedre-gone-Ny-Nordisk-Livsstil-udtryk, er man rejst noget længere tilbage på Congratulations’ sjæleknusende halvfjerdserfødselsdag.
– Det kommer ret meget af hvad jeg oplevede under lockdownen. Hvor den tidligere kiggede udad, vender den her indad. Der var en kæmpe gruppe mennesker, der gik totalt i frø i den her periode, og det så jeg, når jeg scrollede gennem mit facebookfeed.

Han fortsætter:
– Det er Hr. og Fru Danmark, der lige pludselig sidder og skriver vanvittige ting på Facebook, ting man før kun så i internettets afkroge, der nu er helt mainstream. Og hvor mange af dem, der bliver taget som gidsler af grifters og svindlere, der har tjent kassen på at føre dem bag lyst. Og det er sgu triste skæbner.

Kaas fortæller, hvordan en gammel klassekammerats deroute har påvirket ham. Det var et af de bekendtskaber, der kun eksisterer i kraft af Facebook, hvor man kan få et indblik i folk, man ellers ingen berøringsflade har med.

– Den her mand var en af de populære fyre i skolen. Fodbold og alt det der. Men hans facebookfeed var bare hyppigt skiftende selfies som profilbilleder, aldrig noget spændende. Det var meget udstillende, men der var altid den her anden klassekammerat vi havde, der likede og kommenterede, fortæller Victor Kaas.

– Men så, kort efter lockdownen startede begyndte han at poste om Men in Black, og snart skiftede hans fokus fuldstændig fra hans eget dead-end job og helt over i fjendebilleder af Mette Frederiksen, og ham vores anden kammerat var først sådan “Ej, kom nu, bro”, men lidt efter lidt forsvandt han også. Han havde fuldstændig isoleret sig fra alle andre.

Denne kollektive isolation og det Victor Kaas kalder et udbredt “main character-syndrom” er udgangspunktet for ‘Congratulations’, der spænder over fuck-dig-sange, til at være lidt mere empatiske i analysen. Men helheden tager sit udspring i meningsløsheden. Og det afspejler de triste, sjæleløse ansigter på pladens cover.



Eyes spillede på denne sommers Copenhell og til næste sommer glæder Victor Kaas sig til, at blandt andre Riverhead og Rot Away skal gøre dem kunsten efter.
– Det var så vildt. Vi var lidt bekymrede for, om der ville være helt tomt, når næste navn var Metallica, men da vi så stod på scenen, var der publikum så langt øjet rakte. Det var en helt kaotisk dag, for jeg havde lige fået min afgangskarakter fra konservatoriet og fejrede det så med at cykle ud på Refshaleøen, og blive totalt blæst bagover af alle de folk, der var kommet. Nogle var der, fordi de kendte os, men der var også mange, der bare kiggede forbi.

Victor Kaas glædes over denne sammensmeltning af kulturerne. Han mener at det tyder på en tættere sammenknytning af den hårde musik i Danmark, og at man i høj grad kan takke Copenhell for dette.
– Det var første gang i meget, meget lang tid, hvor vi har spillet en koncert, og jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var stort.

victor kaas 3

Afsluttende taler Victor Kaas lidt om fremtiden. En fremtid, der byder på rigtig meget, for selvom han ikke vil sættes på en piedestal, som han siger, så er han lige nu en af de allermest centrale mennesker i dansk hardcore. Og 2023 bliver krævende for ham.
– Jeg er superspændt. Især på at se, hvad der sker med ‘Congratulations’ og hvad det gør ved os som band. ‘Underperformer’ fik så meget hype, og jeg er spændt på at se, om vi kan leve op til det. Men uanset hvad, er jeg ekstremt stolt af den plade. Jeg er overbevist om, at det er den bedste version af Eyes.

– Og så kommer jeg bare til at fortsætte med det, jeg gør. Jeg tager det som det kommer, jeg har ikke de store mål og ambitioner, andet end bare at gøre alle de fede ting. Jeg vil se alle de fede muligheder vi kan få skabt for os selv og sørge for, at vi griber dem.


‘Congratulations’ udkommer 3. februar på Indisciplinarian.
Eyes holder release for pladen 3. februar på Loppen, sammen med Galge og Smertegrænsens Toldere.