Progressiv melodødspassion

Komplekst, brutalt og dog let fordøjeligt. Amerikanske With Passion har lavet et vinderalbum. Det er sjældent godt, når et band er alt for stilforvirrede og vil for meget. Men nogle gange går det godt, når bandet er dygtige nok. For eksempel som det ses hos System of a Down. Og her hos amerikanske With Passion, der er ude med sit første fuldlængde udspil.

Med en blanding af melodeath og en god sjat metalcore partier fra helt andre influenser skaber bandet et hypermelodisk inferno og tekniske guitarriffs. Konstant kører der leadguitar, ofte harmoniseret og med bassen superskarpt med i hurtige fingerkrøl.

Det er vanvittigt teknisk, men selvom en næsten konstant leadguitar og mange pludselige breaks burde stresse lytteren føles det ikke som om der kræves andet fra lytteren end at åbne ørerne og nyde de 52 minutter i krydsilden.

Vokalen er mest i den lidt skingre, hidsige ende af growl-varianten, men der er også dybe brøl, når musikken skifter tempo og trækkes ned i et ondt, tungt tempo. Dette er progressivt metal for tilhængere af guitartricks, der ikke gider de højstemte vokalekvilibrister, men godt vil have lidt brutalitet.

Det er helt og aldeles fantastisk og efterlader en med en forbløffelse over, at så mange detaljer og skift i musikken kan ende med at være så let fordøjeligt.