Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #270

Populær
Updated
Krigsguden #270

Krigsguden var et smut på Loppen og se sine gamle speedpunk-favoritter fra Zeke.

Kunstner
Spillested
Dato
01-04-2018
Genre
Koncertarrangør

1. april. Den store dag for gode og mindre gode jokes. Ekstra Bladet havde disket op med, at Gasolin' var gendannet. Den hoppede jeg dog ikke på, selvom det kunne have være morfarsejt at se Kim og Gasserne sammen igen på en scenen. På Loppen var der dog ikke tid til morfarjokes denne påskesøndag, da Zeke var tilbage på en scene efter 14 år og med en spritny skive siden deres sidste album 'Til the Livin' Dead' (2004).

Faktisk var den 1. april første gang, jeg hørte hele det nye album 'Hellbender' på en gang. 15 amok-speedpunknumre med en gennemsnitlig varighed på omkring 90 sekunder. At kalde deres nyeste udgivelse for amfetamininjiceret rock er en grov underdrivelse. Fuldstændig absurt vanvittigt tempo, og det betyder hurtigt, når vi taler Seattle-kultbandet Zeke, der lp-debuterede i 1994 med 'Super Sound Racing'.

Jeg har gennem 90erne og 00erne interviewet frontmand Blind Marky Felchtone et par gange for magasinerne Moshable og Lowcut. Sidste gang på Stengade fortalte han mig, at det var konen, som havde smidt ham på tour igen, fordi han tjente flere penge der end på sit arbejde i Seattle. Jeg ved ikke, hvorfor Zeke er blevet genddanet, men jeg er ret glad for, at de stadig er ude at gøre verdens spillesteder usikre med deres unikke og eksplosive blanding af hardcore punk, Motörhead-on rocket fuel og 70er-heavy rock. Jeg har engang læst, at de var support for Metallica nogle datoer, det kan Lars Ulrich & co. næppe have sluppet godt fra.

Udover Felchtone på vokal og guitar havde Zeke den originale bassist Kurt Kolfelt med sig denne aften på Loppen. Der var hurtigt nogle ting, jeg lagde mærke til. For det første blev alle numre spillet i meget hurtigere tempo end normalt. Jeg har set Zeke ca. otte gange, men aldrig så over-the-top som denne søndag. Min gamle Hellroute 16-bassist mente, det ødelagde en del af de gamle midtemponumre, og det kan han da ha' ret i. Men jeg havde ingen grund til at beklage mig, da jeg elsker deres hurtigere-end-lysets-hastighed-sange. En anden ting var længden af selve koncerten, jeg har aldrig oplevet et længere show med Zeke i mit liv, og egentlig var det ekstremt fantastisk, men jeg var dog også rimelig glad, da de endeligt sluttede, og min gamle ryg kunne få ro.

Vi fik alle deres hits som 'Chiva Knievel', 'Runnin' Shine', 'Mainline', deres sublime Kiss-cover 'Rock and Roll All Nite', 'Arkansas Man' samt nogle af de nye skæringer fra 'Hellbender' som 'County Jail'. Det eneste negative jeg kan sige om koncerten, var den ekstremt mudrede lyd, der desværre ikke blev bedre gennem showet. Jeg lagde mærke til, at der var flere publikummer end nogensinde til et Zeke-show, hvad Anderz Gearbox (som har booket de fleste koncerter med Zeke gennem årene i københavn) også lagde mærke til. Måske fik Thomas Treos yderst positive anmeldelse af 'Hellbender' og omtalen af aftenens koncert i Ekstra Bladet en del flere til at lette påskerøven mod Christiania og brænde nogle kalorier af.

En anden lidt nederen ting var det ret ligegyldige svenske supportband, Scumbag Millionaire, der var en slags yngre opkog af tidlig Hellacopters. Vi var en del, som hellere havde set Night Fever eller Smertegrænsens Toldere som dansk support, men som jeg forstår det, var der ingen af de to bands, som kunne spille denne aften, og begge var vist også blevet kontaktet af Gearbox Booking. Jeg var i øvrigt klar til at gendanne Hellroute 16 for supporttjansen, men det kom ikke til at ske.

Alt i alt en kongeaften for Zeke-fans, gamle som nye. Nu er det vist tid til at høre 'Hellbender' igen. Velkommen tilbage, Zeke - I har været dybt savnet!