Defecto havde sat sig for, at Copenhell skulle åbnes med manér. Med en teknisk velspillet koncert i højt humør bestod bandet sikkert manddomsprøven og viste, at der nu er helt styr på det med liveshows.

Lørdagen er et brag af en afslutning på et storslået Copenhell-program. Black Sabbath må naturligvis fremhæves, men det er en dag, der ikke levner plads til at være udbrændt efter to forhåbentlig gode koncertdage på Copenhell, for der er masser af spændende sager på programmet fra upcoming til mere etablerede navne. Og en quiz! Devilution guider.

Andendagen på årets Copenhell åbner for programmets udladning af thrash, død og black med bands som Megadeth, Artillery, Entombed A.D, Amon Amarth og Abbath. Men også power metal, djent, retrorock og den mørkeste, dystre musik. Og kongen, selveste King Diamond.

De svenske doomhelte i Candlemass har fortrudt den lovede tilbagetrækning fra studieindspilninger og er på banen igen med en ny frontmand på en udmærket ep, der udgives som hyldest til bandets debut, der i år runder 30 år

Svenske Inferiors andet album er solid og stærk thrash metal, der bliver lidt mere interessant, når bandet forlader den primære genre og cutter musikken op med lækre pift af dødsmetal og hints af noget mere sort.

Der findes sange, som allerede ved introen formår at præsentere sig på en måde, så man bare ved, at de næste minutters lyt kun kan blive formidable. I ugens top 5 præsenterer Villumsen fem af sine favoritter, hvor hårene rejste sig på armene allerede fra sangenes indledende toner.

Tyske Thränenkind spiller på følelserne i musikken. Når de er bedst, rammer bandet en perfekt depressiv stil med deres post-metalliske metal med sorte tendenser. Men der er også tidspunkter, hvor man nærmest lulles i søvn i en strøm af midttempo og gentagelser af idéer

Græske Kawir gentager sine idéer i en sådan grad, at det bliver trættende. 'Father Sun Mother Moon' er en plade, der simpelthen ikke er god nok til at tåle at minde så meget om noget, Rotting Christ kunne have lavet – på en dårlig dag.

Metal Battle-karavanen nåede torsdag til Stengade på tourens tredje af fem indledende runder. Det blev en varieret og lang aften, før vinderen af runden endelig kunne udnævnes lidt før halv to natten til fredag.

Det er melodisk og smukt, men samtidig tungt og mørkt, og over et velkomponeret og -produceret album viser October Tide, at bandet ikke blot skal huskes for udgivelserne med Jonas Renkse ombord.

Rotten Sound leverede en jordnær koncert på Beta, hvor solid trademark-lyd og et fint udvalg af sange sikrede oplevelsen og en munter aften, uagtet at spillestedet end ikke var halvt fyldt op.

Fodfæstet er i grind metal, men der pisses vidt og bredt her fra, så andre genrer også smadres på det nye udspil fra københavnske Piss Vortex, der når mere end de fleste andre bands på deres nye godt 10 minutter lange ep.

Retroen rocker frisk på et rockopus med store refræner og stærke riff fra Michael Amotts hjertebarn Spiritual Beggars.

Oldschool dødsmetallen har måtte vige for en mere melodisk og uhyre stemningsfuld metal med både onde growls, groove og syrede guitareffekter hos Convulse, der i den grad overrasker på deres fjerde album.

Det rumsterer så småt i "Hvor blev de af?"-artikelrækken. I dette interview er der fokus på demobåndene, som Danish Demo Dungeon hylder, men det er bestemt ikke kun nostalgi og sortsyn på fremtiden, der driver værket for Asmus Thomsen, der er bagmanden bag det populære site.

Det andet album fra Entombed A.D. er et stærkt no filler-album, hvor der er åbnet op for en kollektiv præstation, der emmer af spilleglæde.

Tyske Ketzer har med 'Starless' begået et album med simple, effektive riffs i et glimrende retro-orgie af heavy, død og black, men desværre minder det en hel del om et vist Copenhell-aktuelt svensk band.

Copenhells showcase dannede rammen om en perlerække af fine præstationer og en perfekt rækkefølge blandt de udvalgte bands, så festen gradvist blev bygget op til et fornemt punktum.

Københavnske Slægt er gået en mere melodisk vej, og den tidligere rå og nærmest punkede black metal er nu blevet behageligt inficeret med klassiske heavy metal-dyder og fine guitarharmoni-angreb.

Det nye album fra svenske The Moth Gatherer rummer alt fra et nær perfekt nummer over mellemvare til det decideret kedelige.