Norske Spidergawd debuterer på medrivende og sublimt velspillet vis med et udspil, der har stor succes med at slippe rockmusikken legende fri.
Foran et så godt som udsolgt Lille Vega kickstartede Monster Magnet sidste mandag deres europaturné med en velspillet næve af en koncert. Publikum var sløve, og festen udeblev, men rocken spillede sgu!
Den udkom i første halvdel af 2013, men først nu har Devilution fået lyttet til Motorpsychos 18. studiealbum, der er en kraftpræstation af et rockudspil.
Der er suveræne old school-vibrationer og garageæggende smadder på debutpladen fra Fuzz, som i det hele taget er en skøn laban af en rockplade.
30 år og 19 albums efter bandets dannelse, står Melvins stadigvæk præcis lige så tungt på sludge-podiet, som de altid har gjort.
I 2013 har kodeordene for Henrik Ø. blandt andet været Endless Boogie, High on Fire, Iceage, Papir, Electric Wizard, Black Sabbath, Jesu, Voivod, Puce Mary, Fabio Frizzi og meget andet.
Er man hoppet med på den populære bølge af rockmusik, der pakker sine toner ind i denim og ruskind, bør man gøre sig selv tjenesten at høre Blood Ceremonys tredje udspil. Det sprudler af gode melodier.
Der er ikke meget glamour over allstar-bandet Corrections House, der har lavet en dyster næve af en led debutplade.
På et stuvende tæt Loppen leverede OM fredag aften en aparte koncert, der var lige så sumpet og fantastisk, som den var uforløsende.
Year of the Goat levede ikke op til deres debutplades gode sange, da de torsdag aften spillede på et Beta, der kun blev tommere og tommere, som koncerten skred frem.
Onsdag aften fyrede METZ en halv times pulsdrevet midtugesmadder ud over Betas lave rampe med veloplagt stil.
Lou Reed døde i søndags. Devilution mindes ham.
Musikalsk makkerskab samt et fordrukkent svensk/dansk-publikum i storform var med til at gøre Vista Chinos udsolgte fredagskoncert på Loppen til en festlig og farlig affære.
Monster Magnet er i syret pragtklasse på deres niende studiealbum.
I den forgangne uge sikrede Devilutions efterhånden trofaste Roadburn-gængere sig billetter til også næste års udgave af det, vi er nogle, der godt kan lide at kalde for verdens bedste metalfestival. Men hvad er det lige, der gør Roadburn Festival så forbandet populær?
Pearl Jams tiende studieplade er tæt på at være et overflødigt flødebolleudspil, men bandets genkendelige æggende signatur er alligevel nok til at gøre det i hvert fald en lille smule interessant.
Justin Broadrick er en af industrialgenrens vigtigere koryfæer, og hans lange karriere har budt på adskillige musikalske aliasser. Broadricks sjette fuldlængde under navnet Jesu er et perfekt sted for nye lyttere at give sig i kast med en sand ener.
På deres anden fuldlængde tager koncertaktuelle Windhand et solidt og klassisk greb om doom metallens nosser og beviser, at de er et af de klart bedre spillende bands i genren i dag.
Loppen kickstartede deres efterårsprogram med at lade White Hills trykke den af, mens Papir svævede suverænt.
Koncertaktuelle White Hills kender efterhånden den psykedeliske spacerock til sokkeholderne, og til trods for nye musikalske tiltag er det sandsynligvis også derfor, at deres syvende album til dato både er medrivende og sveddryppende uartigt.