Texanerne i Power Trip gør for alvor thrash metal farligt igen, når de på deres debutalbum riff-fucker lytteren herligt over i to.
Roger Waters og hans backingband af velspillende musikere var på én gang empatiske og storpolitiske, da de søndag aften i Parken leverede rockoperaen over alle rockoperaer med både nerve og suveræn lyd.
Billy Corgan og det jammerlige band, han kalder for Smashing Pumpkins, besøgte onsdag Falconer Salen, hvor de leverede en koncert, der var så ringe, at man blev helt deprimeret på rockmusikkens vegne.
Japanske Boris kender ingen grænser, og denne gang resulterer det grænseløse i en formidabel plade, der nærmest kombinerer alting på én gang.
I over tyve år har Cathedral leveret den tunge, selvstændige doom metal. Med 'The Last Spire' har bandet annonceret, at de drejer nøglen om, hvilket sker med en råstyrke-plade, der ikke bukker under for nogen eller noget.
Semi-hypede Purson har udgivet deres længeventede debutplade og præsenterer dermed lytteren for en omgang eklektisk og velspillet psykedelisk rock, som lever fint op til de sexede forventninger.
Tidlig fredag aften leverede det febrilske canadiske trekløver METZ tre kvarters energisk og velspillet punkrock med masser af støj smidt ind i mikset.
Med Keiji Haino i front leverede drone-noise-trioen Nazoranai søndag eftermiddag en rørende og indlevelsesstærk og ond koncert foran et lille, men dedikeret publikum.
De havde det ondeste tempo og spillede fedt, men til trods for det, så formåede det for denne anmelder personlige hovednavn i Uncle Acid & the Deadbeats aldrig at komme helt ud over scenekanten, da de natten mellem lørdag og søndag spillede på Odeon.
Den danske trio i Baby In Vain lukkede onsdag aften Pavilion Junior-scenen af for i år med en omgang solid rock med veloplagt skrabet entusiasme.
Dark Buddha Rising havde tjansen med at varme op for Neurosis i Den Grå Hal, og her leverede finnerne en så indlevelsesstærk optræden, at den fortjener sin egen anmeldelse.
Som traditionen foreskriver har vi gennemgået Roskilde Festivalens program med tættekam for at finde frem til, hvad Vi synes DU skal høre.
På en festival, der hovedsageligt fremhæver det melodiøse og festlige, var franske Celeste og deres blanding af sludge, black og postmetal et tiltrængt musikalsk indadvendt intermezzo på Copenhell.
Danzig druknede i dårlig lyd og et uinspireret band. Derfor blev koncerten med et af årets hovednavne en temmelig skuffende affære. Heldigvis dukkede der autentisk punkrock op til at råde en smule bod på det.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Down var i absolut topform, da de lørdag aften leverede den måske bedste koncert på årets Copenhell.
Koncertaktuelle Dark Buddha Rising smider deres femte album på gaden. Det er en omgang tung, rituel sludge metal fra et langsomt og depraveret sind.
Chris Goss og Masters of Reality brillerede naturligt og cool, da de søndag aften lagde Pumpehusets mindste scene ned foran en lille, men dedikeret publikumsskare.
Devilution ser frem til weekendens Copenhell, og som en introduktion til årets festival smider redaktionens stab her en række foromtaler af sted til plakatens forskellige navne.
På deres tredje fuldlængde, ’Mind Control’, omfavner Roskilde-aktuelle Uncle Acid & the Deadbeats dyster og slibrig okkultisme, som de krydrer med den melodiøse lyd af Alice Cooper, Black Sabbath og The Beatles.