Voivod tog Studenterhuset med uformel storm og vice versa.
Der var ikke helt så meget indlevelse at spotte i bandets optræden, som der havde været ugen forinden i København. Men Uncle Acid formåede stadigvæk at imponere til Aalborg Metal Festival.
For hver gang, man på ny oplever dem live, bliver Uncle Acid and the Deadbeats kun bedre. Fredag aften i Amager Bio var de eminente.
Kylesa forfiner elegancen og skærper melodiøsiteten. Samtidig leder de forgæves efter en ny, relevant stemme.
Der var ikke mødt mange publikummer op for at byde dem velkommen til deres første koncertbesøg i Danmark, men det var Christian Mistress selvfølgelig store nok til at skide på.
Ens ører bliver pinligt røde over, hvor begejstret man er for det længe ventede tredje studiealbum fra party-melodiøse Gentlemans Pistols. Men fantastisk, det er det.
Triptykon sked på både den dårlige lyd og det usle fremmøde og leverede under svære betingelser en mindre kraftpræstation udi drønsolid metal.
Fredag aften i Hamburg kom Mantars sædvanlige pulserende vrede til kort. Lortelyden vandt over den ellers hyperenergiske duo.
Koncertaktuelle Christian Mistress har været små fire år om at få udgivet deres tredje studieplade. Men når de trykker den så godt af, som de på 'To Your Death' nu engang gør, tilgiver man dem gerne ventetiden.
De har været i modvind, men på deres nysgerrige fjerde studiealbum understreger Graveyard, at deres rockkilde langt fra er tørlagt.
Også på deres fjerde album leverer Uncle Acid and the Deadbeats korrumperende ørehængere med troværdig saft og kraft.
Foggs andet studieudspil er et musikalsk krydsfelt af alt det, vi godt kan lide: doom, røget støj og akustisk kærlighed. Paletten tenderer stilforvirring, og nytænkning er der ikke det fjerneste af. Charmen kan ingen dog tage fra bandet.
Psychrockende lokalhelte fra Philadelphia udgiver debutplade, der både er ærkegenkendelig og brandumulig ikke at rocke i fast takt til.
Selv når Sunn O))) løsner op, er de verdens tungeste band. Når Attila samtidig er i storform, kan det ikke gå galt.
Jazzhouse blev forvandlet til troldmandens galehus, da Keiji Haino fredag aften leverede en intens to timer lang koncert foran et dedikeret publikum.
Mens vi venter på Sunn O))): Tungheden selv aka. Stephen O'Malley har komponeret et stykke musik, der her opføres af et 30-mand stort fransk orkester. Det er muligvis ikke for alle, men det er godt.
Bison Machines debutplade byder såmænd på tilforladelig retroguitarrock, men formularen og lyden er så genkendelig, at bandet ender med at bide sig selv i røven.
Den ellers produktive noiseveteran Prurient har udgivet sit første fuldlængdealbum i fire år. Er det frenetiske lussinger og kuldsort elektronik, man er på udkig efter, er det bare med at hoppe om bord i det private vanvid.
Med Johanna Sadonis i front tager nydannede Lucifer den klassiske, røgede rocktråd op, hvor The Oath lod den hvile. Bandets debutplade leverer meget velspillede samt delvist velskrevne numre på stribe.
Danske Crystal Shipsss har udgivet en plade, der ser elendigheden i øjnene, men som selv bidrager med noget bedre.