Et interessant og vovet forsøg fra grind-pionererne Napalm Death endte på Roadburn som en mislykket seance med et band, der virkede ude af deres element i eget materiale.

Vi ser tilbage på Nirvanas tredje og sidste studiealbum, 'In Utero', i anledning af, at det er udkommet i en 20-års jubilæumsudgave med et spritnyt og åbenbarende mix af Steve Albini samt masser af bonus.

Misfits' koncert til 1-Day Hardcore Showdown var en bizar oplevelse, der det meste af tiden var decideret pinlig, men som hen ad vejen også tangerede det fascinerende absurde.

Lidt skuffende leverede årets metal-hovednavn, Metallica, kun lige varen via en temmelig rodet sætliste. Desuden spillede Lars Ulrich og co. rigeligt på rutinen og virkede måske en smule jetlag-plagede.

Queens of the Stone Age gav en skuffende og hitsikker koncert på Orange, der både manglede overraskelser og de stoner-lussinger, som Josh Homme åbenbart er blevet for voksen til at dele ud af.

Natten til søndag gav det svenske kultorkester Goat en festlig og lettere overflødig koncert, der dog fik samtlige publikummer i det tætpakkede Pavilion-telt til at danse løs i de fladtrampede festivalsko.

Lord Mantis blæste Roadburn godt i gang med deres beskidte fusion af sludge og black metal, der nogle steder sågar tilnærmede sig progressiv metal.

I selskab med den tyske trio Camera havde NEU!-legenden Michael Rother en noget nær perfekt backing, og det var ganske tydeligt, at krautock-veteranen til fulde nød sine fem kvarter på Afterburneren.

Japanske Sigh gav en af de mest teatralske optrædener på Roadburn med kranier, englevinger, ild og blod – i det musikalske krydsfelt mellem Judas Priest, Venom og Cradle of Filths symfoniske teatermetal.

Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.

Anarko-punkerne Antisect gav en noget træt eftermiddagskoncert på Roadburn, der først blev bedre end ligegyldig til sidst, da det var alt for sent.

Virginia-trioen Satan's Satyrs lukkede fredagen på Roadburn med en skødesløs stil et garagepunket sted mellem Blue Cheer, Stooges, Black Flag og Steppenwolf!

The Pretty Things fejrede 50 årsjubilæum i uvant selskab på Roadburn, men det forhindrede ikke Phil May og Dick Taylor og deres tre lejesvende i, lidt overraskende, at levere en af årets bedste koncerter!

High on Fire spillede hele deres debutalbum plus bonussange i en kort, men mere end overbevisende koncert, der mindede om, hvor fantastisk sammenspillet trioen efterhånden er.

Nails lever op til debutalbummet med et endnu mere brutalt og knusende udspil, der denne gang strækker sig over "hele" 17 minutter og endda flere steder tangerer rasende grindcore.

Downs første ud af fire - efter sigende musikalsk forskellige - ep'er er en skuffelse af format. Faktisk kan det næsten kun blive bedre med næste udgivelse.

Omar Rodriguez-Lopez brugte Loppen som øvelokale for sit ikke rasende interessante nye popprojekt Bosnian Rainbows. Og dét på trods af, at der stod Omar Rodriguez Lopez Group på plakaten.

Hank 3 - den legendariske countrysanger Hank Williams' sønnesøn - leverede galskaben på Roskilde i form af en times vild træskodans, efterfulgt af en ekstra halv times vild doom, thrash og industrial.

Rockbraget udeblev under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det mest af alt tydeliggjordes, at manden - som så mange andre - har for få sange af et format, der kan spille scenen op.

Et amputeret Liturgy skuffede med deres "transcendentale black metal", der holdtes nede af en løbskløbet trommemaskine og et lydbillede blottet for bund.