Rotting Christ leverede varen og lukkede Næstved Metalfestival med manér.
Iotunn leverede en solid præstation på Næstved Metalfestival, kun pletvist plaget af dårlig lyd.
Natjager tangerer blandingsmisbrug, men hiver den hjem på charme og skovsnegle.
Hos Heilung går musik og historie igen op i en højere enhed.
Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.
Metallens tid som ubekendt faktor ovre. Copenhell havde 35.000 besøgende i denne omgang, og har haft nogle massive trækplastre gennem årene.
Ivy Crown vaklede lidt, men var ikke tæt på at falde på Copenhell.
Alternativet til Mercyful Fate satte ild til Pandæmonium. Næsten.
Angstskríg tog livtag med Pandæmonium onsdag eftermiddag
Redwood Hill gav følelserne frit løb på Pandæmonium.
Katla spyede sin dræbende ild udover et feststemt publikum
Mastodon kom ikke længere ud end til navlen.
Mesterlig debut på dansk jord.
Opeth imponerede trods utidig blæst.
Copenhells første dag forløb væsentlig mere roligt end forventet. Alt var som det plejede, med bræk, bøllehatte og battleveste.
Som redaktion er Devilution et kludetæppe af jyder, københavnere, topskattere, fleksjobbere. Vores forskelligheder til trods er vi dog alle enige: Vi glæder os faktisk til at komme på Copenhell.
Satyricon har indgået et samarbejde med Munchmuseet med fantastiske følger.
To lange år er gået, siden vi sidst pendulerede mellem scenerne, navigerende strømmen af festglade mennesker, mens vi brokkede os over line-up, kultur-turister og dyre øller.
En mor er ikke blot din første og største fan, eller grundlaget for en stor del af alle seriemordere. Hun er i ligeså høj grad et koncept, en idé og ikke mindst noget at anskue med ærefrygt. I denne top fem sætter vi fokus på alternativet til moderskabets glæder, både de håndgribelige og de mere abstrakte.
Før to års forventninger til Igorrr kunne blive indfriet, skulle der udvides en horisont med Otto von Schirach.