De danske horrorpunkere fra Archangel har stadig mange kanter, der skal slibes for rigtig at demonstrere, at de kan stå på egne ben på 'Total Dark Sublime'.
Michael Gira har fortsat masser af dystopi på sinde og fik VEGA med sig under en to en halv time lang maraton-koncert en sen tirsdag aften.
Sorg og fortabt kærlighed er omdrejningspunkterne på denne tidlige hjørnesten i My Dying Brides doomede univers, ladet med grædende violiner og poetisk sentimentalitet.
I år skar Doomed Scandinavia sin tilbagevendende event ind til benet, og vi kom vidt omkring i metallens udtryksformer, med Strychnos som største trækplaster.
Det er den tid på året, hvor de første sommerfestivalannonceringer rammer os, og her gennemgår vi de 22 første navne på næste års Copenhell-plakat.
1993 var året, hvor goth metallen vandt indpas i de bredere masser – og det fjerde album blev med ét det skelsættende af slagsen, der satte Paradise Lost på dagsordenen.
Australske Midnight Odysseys blot anden koncert på 17 år var aftenens trækplaster, mens Arkæons hidsige riffstormløb stod i skærende kontrast til hovednavnet.
Alkaloid bibeholder gudskelov den hyperenergiske legesyge, og med en spilletid på 70 minutter er 'Numen' alt det, man kunne have håbet på – og mere til.
Durance of Hate lagde solidt fra land som støtte til undergrunden med god bredde i genrepaletten og med mørket som fællesnævner.
Terminalist triumferede, folket hyldede, og den nye plade blev taget imod med næverne hævet – et mægtigt statement fra de københavnske hyperthrashere.
Soen har taget live-energien med sig i studiet og udforsker deres mere hårdtslående side her på 'Memorial' – deres sjette album på blot 11 år.
Mens Terminalists releaseshow og Aura Noirs sjældne, danske visit trækker de største metaloverskrifter i koncertlandskabet denne uge, så kan man samtidig se frem til nye toner fra bl.a. Kvelertak, Uada, Cryptopsy og Puddle of Mudd.
En uge, hvor Kill-Town Death Fest stjæler rampelyset på scenefronten, mens Marduk, Soen og Demoniac blot er nogle af de spillere, der beriger os med nye toner.
Dymna Lotva træder tydeligt i karakter her på deres tredje album, der udspiller sig som et dystert, kunstnerisk lydtapet til begivenhederne i deres forhenværende hjemland.
Gensynet med Anaal Nathrakh var, på trods af vokalmæssige udfald, en glædeligt hidsig affære, hvor vi kom godt rundt i hele bagkataloget.
De sidste par år har en ny festival udenfor de danske breddegrader fundet vores fokus. Vi giver derfor i den anledning et rundown på, hvorfor flere burde skrive sig Brutal Assault bag øret.
Tsjuder skruer den sorte bisse på efter otte års ventetid, og levner fortsat ikke et sekunds tvivl om deres religiøse overbevisninger – eller mangel på samme.
Pentagram står stærkere med Victor Griffin i folden, og det beviste de i stor stil på deres 50-års jubilæums-tour torsdag med en massiv hyldest til storhedstiden.
The Anchoret debuterer med en skive, hvor inspirationer fra proggens mangeårige skattekammer fusioneres i en farverig cocktail, der vinder stærkt ved genhør.
Systemik Viølence opponerer mod de tandløse punkere, der går i ét med vægtapetet, og skruer op for attituden her på opfølgeren til 2017s 'Satanarkist Attack'.